Det er nødvendigt at behandle børn med astma medicinsk.
Det er vigtigt, at barnet får den rigtige behandling. En underbehandlet astma kan føre til ringere velfærd og dårligere livskvalitet, hvorimod en velbehandlet astma kan holde børnene fri for symptomer i hverdagen og forebygge alvorlige astma-anfald.
Almindelig hostemedicin hjælper ikke på hoste ved astma. Hoste er ofte et symptom på astma og skal derfor behandles med astmamedicin og ikke med hostestillende medicin.
Penicillin virker heller ikke på astma, men bruges hvis barnet har fået lungebetændelse som komplikation til astmaen.
Anfaldsmedicin (fx Bricanyl og Ventoline) skal tages ved behov, dvs. hver gang der er astmasymptomer. Hvis barnet har symptomer på astma, skal det have medicin. Hvis man er i tvivl, om barnet har et anfald eller ej, er det bedre at give medicin én gang for meget end én gang for lidt. Barnet har nemlig bedre af at få medicin end af at have et anfald.
Det er bedst at forsøge at give medicin i god tid, fordi den virker bedre, hvis den bliver givet før et anfald end under et anfald. Fx kan det være en god idé at give barnet medicin, før det skal ud at løbe og lege. Ved forværring i astmatiske symptomer i forbindelse med infektioner kan det ligeledes være en fordel at give anfaldsmedicin med faste intervaller, fx hver 3.-4. time i det/ de døgn, hvor symtomerne er værst, frem for kun at give medicin, når symptomerne er værst fx til natten.
Vi ser aldrig børn blive indlagt pga. for meget medicin, men hver dag bliver mange børn indlagt, som kunne have klaret sig hjemme, hvis de havde fået lidt mere medicin.
Medicinen virker kun få timer, da stoffet hurtigt nedbrydes i kroppen. Derfor kan man give sit barn medicin hver 3.-4. time døgnet rundt uden risiko for forgiftning. Har man brug for mere medicin end det, skal det aftales med en læge.
Regulering af astmabehandlingen i hverdagen skal først og fremmest ske ved anvendelse af anfaldsmedicinen.
Under svære anfald over et døgns varighed kan det ske, at medicinen ikke virker godt nok, selv om den bliver givet hver 3.-4 time. Det kan være tegn på forværring af anfaldet.
Hvis det bliver nødvendigt at give medicin mere end 8 gange på ét døgn, bør man kontakte en læge. Ikke fordi det er skadeligt at tage så meget medicin, men fordi barnet kan behøve ekstra behandling, måske på hospitalet.
Anfaldsmedicin (beta 2- agonister)
Korttidsvirkende anfaldsmedicin skal tages ved behov, dvs. hver gang der er astmasymptomer. Den korttidsvirkende anfaldsmedicin som fx Bricanyl og Ventoline er en efterligning af kroppens eget adrenalin og får musklerne omkring luftrøret til at slappe af, så luftrøret udvides, og der igen bliver plads til at trække vejret. Det gør det lettere for barnet at hoste slimet op fra luftvejene.
Det varer kun 1-3 minutter, inden anfaldsmedicinen virker, hvis den indåndes, men 1/2 til 1 time hvis det tages som mikstur.
Medicin givet på spacer eller anden inhalationsdevice opnår høj koncentration i lungerne og kun en mindre del kommer ud i resten af kroppen. Når medicinen derimod gives som mixtur, kommer en langt større del ud i kroppen, hvilket betyder, at risikoen for bivirkninger søges. Dette er baggrunden for, at Dansk BørneAstma Center ikke anbefaler brugen af denne type medicin, givet som mixtur. Medicinen nedbrydes hurtigt, og virkningen er væk efter 4-6 timer. Derfor må behandlingen ofte gentages hver 3.-4. time, nogle gange helt ned til hver 2. time.
Enkelte børn kan få kortvarige bivirkninger i form af uro/ hyperaktivitet, rysten på hænderne og hjertebanken den første time efter medicinen. Det er ubehageligt, men helt ufarligt. Risikoen for bivirkninger stiger med stigende doser af medicinen.
Medicinen giver heller ikke risiko for afhængighed, tilvænning eller andre bivirkninger, selv om den bliver brugt over længere tid. Man må dog ikke tage dagligt i høje doser af korttidsvirkende anfaldsmedicin over længere tid. Har man symptomer, der gør, at man har brug for korttidsvirkende anfaldsmedicin dagligt gennem længere tid, skal man i forebyggende behandling.
Langtidsvirkende anfaldsmedicin
Nogle typer langtidsvirkende anfaldsmedicin (Oxis, Foradil) virker lige så hurtigt som korttidsvirkende anfaldsmedicin (1-3 minutter), men virkningen varer i 8-12 timer.
Det er somme tider en fordel at anvende Oxis og Foradil som anfaldsmedicin, specielt de dage, hvor der er behov for længere symptombehandling. Det tilrådes ikke at anvende denne behandling fast (se afsnit om kombinationspræparater). Serevent er også en langtidsvirkende muskelafslappende medicin, men virker først i løbet af 20-30 min og kan derfor ikke anvendes som anfaldsmedicin.
Langtidsvirkende muskelafslappende medicin som Oxis, Foradil og Serevent bør aldrig anvendes alene som fast daglig behandling af astma. Det kan hos børn med svær astma anvendes i kombination med steroid (se afsnittet om kombinationsbehandling).
Antileukotrien (Montelukast)
Antileukotrien forebygger dele af astmabetændelsen, som ikke kan behandles af steroid. Antileukotrien blokerer et af de stoffer (leukotrien), der dannes i kroppen ved astma og høfeber, på samme måde som antihistamin blokerer histamin. Det er mindre effektivt end lokalsteroid, men synes at have en særlig fordel ved infektionsudløste symptomer. Antileukotrien kan også anvendes som tillægsbehandling til lokalsteroid hos børn, som ikke er tilstrækkelig godt behandlet med normale doser lokalsteroid.
Steroid+antileukotrien er således et alternativ til steroid+langtidsvirkende muskelafslappende kombinationsbehandling.
Antileukotrien gives både forebyggende eller kun som del af akutbehandlingen, som en tyggetablet en gang dagligt. Virkningen begynder i løbet af nogle timer og varer et døgn. Antileukotrien har effekt ved både astma og høfeber og har meget få og forbigående bivirkninger.
Steroid (binyrebarkhormon)
Steroid er den mest effektive forebyggende medicin mod astma og sikrer, at barnet kan leve et normalt liv. Det er meget vigtigt ikke kun at behandle symptomerne, men også årsagen til symptomerne på astma, nemlig den kroniske astmabetændelse. Anfaldsmedicin har ingen virkning på astmabetændelsen. Hvis man kun behandler med anfaldsmedicin som for eksempel Bricanyl, svarer det til at male oven på rust.
Steroid fjerner den kroniske betændelse i luftrørene. Når betændelsen aftager, forsvinder hævelsen i slimhinden, så luftrørene igen kan fungere normalt. Samtidig bliver luftrørene mindre sarte, så de omkringliggende muskler ikke så let kramper sammen, og derved forsvinder astmaanfaldene.
Den allergiske reaktion bliver også hæmmet af steroid. Allergicellerne bliver mindre irritable, så de ikke så let eksploderer, når de møder stoffer, som børnene er allergiske overfor. Steroid skal altså også bruges, når der ikke er symptomer
Steroid er forebyggende medicin og ikke muskelafslappende, dvs. at det ikke kan udvide luftrørene ved et akut anfald. Steroid forebygger, så barnet kan undgå at få anfald. Der er ikke nogen umiddelbar mærkbar virkning af steroid, derfor kræver det stor disciplin at tage medicinen som ordineret.
Kun ved fast daglig behandling steroidbehandling kan sygdommen forebygges. Altså, husk derfor også at bruge steroid i perioder uden symptomer.
To typer steroider
Steroid til astmabehandling kan deles i to grupper, og det er meget vigtigt at skelne mellem disse to grupper
Udviklingen af lokalsteroider (fx Spirocort, Pulmicort, og Flixotide) har bidraget til en markant bedre behandling af børn med astma. Lokalsteroidbehandling af astma er en tryg og sikker behandling, som vi har mere end fyrre års erfaring med.
Lokalsteroider inhaleres og i normal dosis virker de kun i lungerne, dvs. de virker lokalt, der hvor de skal, nemlig i lungerne, og har ingen virkning i resten af kroppen. De har desuden den særlige egenskab, at de nedbrydes meget hurtigt i kroppen. Lokalsteroid får hævelsen i luftrørene til at falde, så forsnævringen bliver mindre, hvorved vejrtrækningen bliver lettere. Samtidig bliver luftrørene mindre sarte, så barnet kan tåle mere.
Forældre skal huske på, at steroid er forebyggende medicin. Dvs. at der kan gå uger, inden den virker fuldt ud. Det kan være svært at huske at give medicin, hvis man ikke ser nogen effekt lige med det samme, men regelmæssig behandling er afgørende for at opnå et godt resultat.
Den anbefalede daglige standard dosis af inhalationssteroid er 200 micg Flixotide eller 400 micg Spirocort eller Pulmicort.
Større dosis følges ikke nødvendigvis af bedre effekt, men øger risiko for bivirkning. Steroideffekten minder mere om effekten af Panodil – der er ikke meget mere effekt af 4 end af 2 Panodiler. På samme vis opnår man hovedparten af steroideffekten allerede ved den anbefalede standard dosis. Højere doser giver ikke forholdsmæssigt bedre effekt.
Hvis man øger eller reducerer steroiddosis går der uger inden den fulde effekt slår igennem. Der er derfor ikke mening i vedvarende småjusteringer af dosis. Behandling med inhaleret steroid skal styres, som man styrer et stort tankskib; der går lang tid, fra man ændrer kursen, til skibet rent faktisk drejer. På samme måde kan der gå en uge, før en ny dosering virker, og op til flere uger før en nedsat dosis viser sig ved forværring af astma.
Bivirkningerne ved astmabehandling med lokalsteroid er meget få.
Sjældent kan børn få lidt forbigående hæshed og trøske (svamp) i munden. Risikoen for trøske mindskes, hvis man husker at tage medicinen i forbindelse med et måltid. Hvis trøsken alligevel kommer, kan den let behandles med mikstur eller mundhulegel.
Kun ved doser, over de anbefalede (200-400 mikrogram/dag), kan der være en risiko for i mild grad at få de bivirkninger, man kender fra patienter, der gennem lang tid har fået steroidbehandling. For lave doser af lokalsteroid er også usundt, fordi underbehandlet astma kan skade lungekapaciteten og give barnet en dårlig livskvalitet. Den sundeste tilstand er balancepunktet, hvor barnet er uden symptomer ved hjælp af den lavest mulige dosis steroid.
I de anbefalede doser (200-400 mikrogramg/dag) ser man ingen væksthæmning hos børn, tværtimod vil svær, ubehandlet astma i sig selv kunne hæmme barnets vækst. Nogle gange ser vi, at et barn begynder at vokse, når det bliver behandlet med steroid, fordi det netop er den ubehandlede astma, der kan bremse væksten.
Hos de børn, der oplever bivirkninger i form af nedsat vækst pga. behov for langvarig højdosis steroid behandling, er der tale om, at barnets sluthøjde vil kunne ligge ca. 1 cm under den forventede sluthøjde (beregnet ud fra forældrenes højde).
Ikke vanedannende
Steroiderne mister ikke deres virkning, dvs. selv om man bruger dem i mange år, skal man ikke have stigende doser. Lokalsteroid er ikke vanedannende, og behandlingen kan stoppes fra den ene dag til den anden uden nedtrapning, hvis astmasygdommen i øvrigt tillader det.
Frygten for bivirkninger
Nogle forældre frygter bivirkninger mere end de frygter sygdommen. Resultatet kan være en urimelig dårlig livskvalitet for børnene. Børnene vægrer sig sjældent, fordi de jo lider under symptomerne. Forældrenes modvilje skyldes ofte gamle myter og forkert eller mangelfuld information om steroidbehandling af astma. Myter der fortsat trives i bedste velgående, bl.a. måske fordi lægerne ofte har for travlt til at forklare om den omfattende forskning, der ligger bag moderne behandling. En forskning som i dag har givet os en meget tilbundsgående viden om astma og behandling med inhaleret steroid.
Når man taler om steroid til astmabehandling, er det almindeligt at bruge ordene steroid og binyrebarkhormon om det samme, nemlig om stoffer, der virker som cortison. Denne gruppe af steroider har intet at gøre med kønshormoner eller anabole steroider.
Kombinationspræparater anvendes til børn med svær astma. Kombinationspræparater indeholder både steroid (Spirocort/Pulmicort eller Flixotide) og langtidsvirkende muskelafslappende medicin (Oxis eller Serevent). Hos et mindretal af astmabørn med svære symptomer kan det være svært at få kontrol med astmasymptomerne med almindelig inhalationssteroid. Til de børn kan man forsøge at behandle med kombinationspræparater.
Hos det store flertal af børn med almindelig kronisk astma tilrådes det at behandle med det almindelige, simple og velafprøvede inhalationssteroid (Fx Spirocort/Pulmicort og Flixotide) og anfaldsmedicin (fx Ventoline og Bricanyl).
Et akut svært astma anfald behandles med en kort kur med cortison-lignende steroid som tablet eller indsprøjtning. Behandling med cortison-lignende steroider som prednisolon er meget effektivt ved et svært astmaanfald. Oftes er disse kure meget korte (dage), langvarig behandling er uhyre sjældent og kun ved meget svær astma.
Bivirkninger
Korte behandlingskurer (dage) kan give svedtendens, voldsomme drømme og andet ubehag, men der er ingen langtidsbivirkning.
Under langvarig prednisolon behandling – mange uger – vil børn vokse langsommere, mens de får medicinen, men de plejer dog at indhente væksten, når de stopper behandlingen. Prednisolonen øger også appetiten, så børnene tager på i vægt. Også denne bivirkning forsvinder uden mén, når behandlingen er slut.
