Gode råd

GODE RÅD OM ASTMAMEDICIN OG BEHANDLING

Regulering af astmamedicinen

Regulering af en astmabehandling i hverdagen skal først og fremmest ske ved anvendelse af anfaldsmedicin.

Barnets astmasymptomer varierer hele tiden afhængig af mange omstændigheder som årstiden, infektioner og allergier. Det kan være i pollensæsonen forår og sommer, eller i efteråret på grund af skimmelsvampe, eller måske efterår og vinter pga. støvmideallergi og infektioner. Hvis man opdager sådan et mønster, er det klogt at forebygge forværringen ved at påbegynde den forebyggende behandling på forhånd. Tilsvarende kan man i andre perioder eventuelt undvære den faste lokale steroidbehandling.

Derfor skal forældrene selv engagere sig i den bedste plan for forebyggende behandling.

De tegn, man skal holde øje med, er naturligvis forværring af symptomer, men hvis behovet for anfaldsmedicin stiger i en periode, er det også et tegn på forværring.

Alternativ behandling

Nogle forældre vælger at lade deres børn behandle hos alternative behandlere. Men ingen af disse behandlingsmetoder har dokumenteret effekt.
Mange forældre vælger fx akupunktur, zoneterapi og naturmedicin til ders børn med astma. Ingen af disse behandlinger har bevist deres effekt.

Forskellen på lægeligt ordineret behandling og “alternativ behandling ” er at den første er bevist at virke og bivirkninger undersøgt og kendt. Det er ikke tilfældet for alternativ behandling, hvor hverken effekt eller bivirkning er dokumenteret.

Førende kinesiske astmaeksperter kalder selv de gamle kinesiske metoder for værdiløse. Hostemedicin og slimopløsende håndkøbsmedicin virker slet ikke på astma.

Samarbejde mellem barn, forældre og læger

Forældrene og barnet
Den bedst mulige behandling af et barn med astma bygger på et godt samarbejde mellem barn og forældre, familiens praktiserende læge og en børnelæge med speciale i astma. Hvis børneastma skal behandles optimalt, er det nødvendigt, at læge og forældre finder sammen i en fælles indsats baseret på oplysning og tillid.

En effektiv behandling af astma kræver, at forældre sætter sig grundigt ind i sygdommen, så de ved, hvordan deres barn skal behandles. I virkeligheden er forældrene nødt til selv at uddanne sig til astmaeksperter for at være sikre på, at barnet bliver behandlet så godt som muligt.

Det er vigtigt som forælder at være opmærksom på symptomerne. Det gælder også for selve behandlingen af barnets astmasygdom. Hvis forældrene ikke opdager, at barnet har symptomer på astma, får barnet ingen behandling og risikerer dermed en dårligere livskvalitet. Og hvis forældrene ikke forstår behandlingen, er der risiko for, at de ikke følger den, hvilket kan have samme alvorlige konsekvenser for barnet. Derfor er det nødvendigt, at forældre og andre, som passer barnet, sætter sig grundigt ind i, hvad astma er.

Barnet er helt afhængig af, at forældrene forstår sygdommen. Når børnene bliver større, er det vigtigt, at de er lige så veluddannede i deres sygdom som forældrene. Faktisk er det tit i teenageårene, at konflikterne tager fart, hvis børnene ikke selv forstår vigtigheden af medicinen. Det er i forvejen svært at skulle acceptere at have en kronisk sygdom, og som teenager er det ikke rart at føle sig anderledes.

Fornægtelsen af den daglige medicin kan i værste fald blive symbolet på løsrivelsen fra forældrene, derfor er det forældrenes opgave at uddanne barnet grundigt i sygdommen fra starten. Der kan også være andre faktorer, der skaber modvilje hos astmabarnet. Måske har familien måttet skille sig af med kæledyr på grund af astma og allergi, et familiemedlem er måske blevet tvunget til at opgive at gå til ridning.

De voksne kan føle deres private hjemmehygge angrebet, når de har måttet holde op med at ryge. Alle disse ting kan give barnet skyldfølelse og også medvirke til, at barnet fornægter sin sygdom og medicin og dermed gør det vanskeligt at give den optimale behandling.

Lægen
For at sikre at barnet behandles bedst muligt med mindst mulig medicin, skal barnet kontrolleres regelmæssigt hos lægen.

Lægen kan råde og vejlede om den bedst mulige behandling af astma, men kun forældrene kan afgøre, om de vil følge lægens råd. De fleste astmabørn vil være godt tjent med ét til to årlige besøg hos en speciallæge, fx på børneafdelingen på et hospital. Her kan man foretage allergitest og avancerede målinger af lungekapaciteten, anstrengelsesbelastninger, røntgen af lungerne og meget andet. Herimellem bør barnet jævnligt tilses af den praktiserende læge for at sikre, at behandlingen er tilfredsstillende.

Vi ved fra undersøgelser, at kun ca. halvdelen af den medicin, der bliver ordineret, faktisk bliver taget. Grundholdningen er hos de fleste, at det er bedst at undgå medicin. Det er en sund indstilling – bare ikke for et astmabarn.

Astmabørn har det heldigvis for det meste strålende og har ingen symptomer på sygdommen. Det kan være vanskeligt at acceptere at tage medicin for en sygdom, man ikke kan mærke. Sygdommen bliver underlig abstrakt, når der ingen symptomer er, og det at skulle tage medicin kan udvikle sig til en konfliktfyldt pligt. Det er netop den forebyggende medicin, der er afgørende for, at astmabørn kan blive ved at have det godt.

Det kan være en hjælp, hvis man kobler medicinen til et andet fast ritual, fx tandbørstning. Hvis man tager den daglige steroidmedicin lige før tandbørstning, har det yderligere den fordel, at munden bliver renset for medicinrester. Det vigtigste er at gøre medicin-indtagningen til en fast del af hverdagens ritualer med så få problemer som muligt. Sygdommen skal fylde så lidt som muligt i barnets liv.

Forebyggelse af sygdomsudvikling

For at forebygge udvikling af en astmasygdom er det vigtigt at undgå tobaksrøg i graviditet og barndom.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at nyfødte ammes for at undgå allergiudvikling og at nyfødte med øget risiko for allergi ikke udsættes for pelsdyr. Endvidere at man kan anvende måling af allergistof i navlesnoren (navlesnors-IgE) til at forudsige barnets risiko for at udvikle allergi.

Nyere forskning kan dog ikke understøtte disse anbefalinger. Det eneste veldokumenterede råd for at forebygge udvikling af sygdom er at undgå tobaksrøg i graviditet og barndom.

Forebyggelse af symptomer hos børn som har astmatiske symptomer

Tobak, infektioner og allergi kan forværre sygdommen hos det barn, der allerede har astma. I mange tilfælde kan sygdommen mildnes, hvis der tages fornuftigt hensyn til tobak og allergi.

Tobak

Tobaksrøg øger i betydelig grad risikoen for at udvikle eller vedligeholde kronisk astmabetændelse. Det bedste man kan gøre for at forebygge astma er at skåne barnet for passiv rygning. Passiv rygning er den miljøfaktor, der har størst betydning for børns astma og en af de få, som kan forhindres.

Vi ved, at børn, der dagligt er passive rygere, har en dårligere lungefunktion og mere sarte luftrør end andre. Derfor har de betydelig større risiko for at udvikle astma. De har hyppigere luftvejsinfektioner og større risiko for at udvikle allergi. Alligevel er 2/3 af danske småbørn dagligt passive rygere.

Det kan ikke være rigtigt, at børnene skal have ekstra medicin, fordi deres forældre og andre i omgivelserne dagligt udsætter dem for tobaksrøg.

Tobak øger også risikoen for at udvikle allergi og øger hyppigheden af infektioner i luftvejene. Det kræver hjælp at holde op med at ryge. Mange kommuner tilbyder gratis ryge-afvænning. Se hvor dit nærmeste rygestop tilbud er på http://stoplinien.dk/find-rygestoptilbud-naer-dig

To højdepunkter

En astmafamilie oplever som regel to højdepunkter på vejen mod den velbehandlede og velregulerede astma.

Det første er den dag, der bliver sat navn på de symptomer, som barnet ofte har været plaget af i flere år og den rigtige behandling sat i gang.

Det andet er den dag, barnet og familien accepterer sygdommen og behandlingen som en del af hverdagen. Ofte er frygt for medicinen og håbet om at blive kureret en vedvarende frustration, som gør livet unødvendigt dårligt og behandlingen uregelmæssig.