Gode råd

Home Dansk BørneAstma Center Om astma Gode råd

GODE RÅD OM ASTMAMEDICIN OG BEHANDLING

Regulering af astmamedicinen

Regulering af en astmabehandling i hverdagen skal først og fremmest ske ved anvendelse af anfaldsmedicin.

Barnets astmasymptomer varierer hele tiden afhængig af mange omstændigheder som årstiden, infektioner og allergier. Det kan være i pollensæsonen forår og sommer, eller i efteråret på grund af skimmelsvampe, eller måske efterår og vinter pga. støvmideallergi og infektioner. Hvis man opdager sådan et mønster, er det klogt at forebygge forværringen ved at påbegynde den forebyggende behandling på forhånd. Tilsvarende kan man i andre perioder eventuelt undvære den faste lokale steroidbehandling.

Derfor skal forældrene selv engagere sig i den bedste plan for forebyggende behandling.

De tegn, man skal holde øje med, er naturligvis forværring af symptomer, men hvis behovet for anfaldsmedicin stiger i en periode, er det også et tegn på forværring.

Alternativ behandling

Nogle forældre vælger at lade deres børn behandle hos alternative behandlere. Men ingen af disse behandlingsmetoder har dokumenteret effekt.
Mange forældre vælger fx akupunktur, zoneterapi og naturmedicin til ders børn med astma. Ingen af disse behandlinger har bevist deres effekt.

Forskellen på lægeligt ordineret behandling og “alternativ behandling ” er at den første er bevist at virke og bivirkninger undersøgt og kendt. Det er ikke tilfældet for alternativ behandling, hvor hverken effekt eller bivirkning er dokumenteret.

Førende kinesiske astmaeksperter kalder selv de gamle kinesiske metoder for værdiløse. Hostemedicin og slimopløsende håndkøbsmedicin virker slet ikke på astma.

Samarbejde mellem barn, forældre og læger

Forældrene og barnet
Den bedst mulige behandling af et barn med astma bygger på et godt samarbejde mellem barn og forældre, familiens praktiserende læge og en børnelæge med speciale i astma. Hvis børneastma skal behandles optimalt, er det nødvendigt, at læge og forældre finder sammen i en fælles indsats baseret på oplysning og tillid.

En effektiv behandling af astma kræver, at forældre sætter sig grundigt ind i sygdommen, så de ved, hvordan deres barn skal behandles. I virkeligheden er forældrene nødt til selv at uddanne sig til astmaeksperter for at være sikre på, at barnet bliver behandlet så godt som muligt.

Det er vigtigt som forælder at være opmærksom på symptomerne. Det gælder også for selve behandlingen af barnets astmasygdom. Hvis forældrene ikke opdager, at barnet har symptomer på astma, får barnet ingen behandling og risikerer dermed en dårligere livskvalitet. Og hvis forældrene ikke forstår behandlingen, er der risiko for, at de ikke følger den, hvilket kan have samme alvorlige konsekvenser for barnet. Derfor er det nødvendigt, at forældre og andre, som passer barnet, sætter sig grundigt ind i, hvad astma er.

Barnet er helt afhængig af, at forældrene forstår sygdommen. Når børnene bliver større, er det vigtigt, at de er lige så veluddannede i deres sygdom som forældrene. Faktisk er det tit i teenageårene, at konflikterne tager fart, hvis børnene ikke selv forstår vigtigheden af medicinen. Det er i forvejen svært at skulle acceptere at have en kronisk sygdom, og som teenager er det ikke rart at føle sig anderledes.

Fornægtelsen af den daglige medicin kan i værste fald blive symbolet på løsrivelsen fra forældrene, derfor er det forældrenes opgave at uddanne barnet grundigt i sygdommen fra starten. Der kan også være andre faktorer, der skaber modvilje hos astmabarnet. Måske har familien måttet skille sig af med kæledyr på grund af astma og allergi, et familiemedlem er måske blevet tvunget til at opgive at gå til ridning.

De voksne kan føle deres private hjemmehygge angrebet, når de har måttet holde op med at ryge. Alle disse ting kan give barnet skyldfølelse og også medvirke til, at barnet fornægter sin sygdom og medicin og dermed gør det vanskeligt at give den optimale behandling.

Lægen
For at sikre at barnet behandles bedst muligt med mindst mulig medicin, skal barnet kontrolleres regelmæssigt hos lægen.

Lægen kan råde og vejlede om den bedst mulige behandling af astma, men kun forældrene kan afgøre, om de vil følge lægens råd. De fleste astmabørn vil være godt tjent med ét til to årlige besøg hos en speciallæge, fx på børneafdelingen på et hospital. Her kan man foretage allergitest og avancerede målinger af lungekapaciteten, anstrengelsesbelastninger, røntgen af lungerne og meget andet. Herimellem bør barnet jævnligt tilses af den praktiserende læge for at sikre, at behandlingen er tilfredsstillende.

Vi ved fra undersøgelser, at kun ca. halvdelen af den medicin, der bliver ordineret, faktisk bliver taget. Grundholdningen er hos de fleste, at det er bedst at undgå medicin. Det er en sund indstilling – bare ikke for et astmabarn.

Astmabørn har det heldigvis for det meste strålende og har ingen symptomer på sygdommen. Det kan være vanskeligt at acceptere at tage medicin for en sygdom, man ikke kan mærke. Sygdommen bliver underlig abstrakt, når der ingen symptomer er, og det at skulle tage medicin kan udvikle sig til en konfliktfyldt pligt. Det er netop den forebyggende medicin, der er afgørende for, at astmabørn kan blive ved at have det godt.

Det kan være en hjælp, hvis man kobler medicinen til et andet fast ritual, fx tandbørstning. Hvis man tager den daglige steroidmedicin lige før tandbørstning, har det yderligere den fordel, at munden bliver renset for medicinrester. Det vigtigste er at gøre medicin-indtagningen til en fast del af hverdagens ritualer med så få problemer som muligt. Sygdommen skal fylde så lidt som muligt i barnets liv.

Forebyggelse af sygdomsudvikling

Dansk BørneAstma center er en klinisk forskningsenhed, hvor vi laver translationel forskning. Translationel betyder, at vi kombinerer kliniske forskning med grundforskning og derved forsøger at opnå større forståelse for de processer, der driver sygdom hos det enkelte barn. Ved Dansk BørneAstma Center forsker vi primært i at forebygge astma, allergi og eksem. For at kunne arbejde med forebyggelse er det vigtig at vide noget om de grundlæggende mekanismer bag astma.
Astma er en arvelig sygdom, men årsagerne er multifaktorielle, og ikke alt kan forklares ud fra generne. Forekomsten af astma og allergi og andre inflammatoriske sygdomme er steget voldsomt siden 1950’erne, hvilket indikerer, at det handler om mere end gener, da genetikken i en befolkning ikke kan ændre sig på så kort tid.
Meget tyder på, at det afgørende er samspillet mellem gener og miljø. Altså at faktorer i miljøet ”tænder” generne, som så sætter sygdomsprocessen i gang. Har man en mor med astma, øger det risikoen for at få astma med 40-50 % sammenlignet med hvis det er far, der har astma. Det tyder på, at gen-miljøpåvirkningen, som fører til astma, sker i det helt tidlige liv – måske allerede under graviditeten. Vi har undersøgt lungefunktion hos 411 en måned gamle børn, og fandt at de børn, der senere udviklede astma, havde tegn på hyperreaktive luftveje ved undersøgelsen. Dette indikerer, at børnene var født med følsomme lunger, og at noget i miljøet under graviditeten var trigger for udvikling af astma hos disse børn. Vi fandt også at mødre, der røg i graviditeten, fødte børn med dårligere lungefunktion og mere sarte luftveje allerede, da de var en måned gamle.
Et andet eksempel på samspil mellem gen og miljø er, at vi har fundet, at de børn, der blev født i et hjem med kat, havde en reduceret risiko for børneastma, men kun blandt børn, der havde arvet en bestemt variant af et velkendt astmagen. Dette er et eksempel på, at miljøet påvirker programmeringen af generne og i dette tilfælde ”slukker” katten astmagenet og bremser sygdomsprocessen på en endnu ukendt måde.

Bakterier er også en vigtig del af vores miljø og det viser sig, at mikrobiomet, individets sammensætning af mikroorganismer, har indflydelse på udvikling af sygdom. Tidligere troede man, at luftveje hos nyfødte var sterile og uden bakterier. Det har vist sig ikke at være tilfældet og vi har fundet, at visse bakterier i luftvejene tidligt i livet har betydning for om børn udvikler astma. Ved undersøgelse af bakterieflora hos nyfødte børn fandt vi, at ca 21 % havde bakterier i luftvejene, som vi normalt kender fra lungebetændelse, til trods for at de var helt raske og uden symptomer. Dansk BørneAstma Center viste, at de børn med bakterier i luftvejene, 5 år senere havde 4-5 gange øget risiko for at udvikle astma. Dette antyder, at bakterier i nyfødtes luftveje måske sætter immunologiske processer i gang, der senere kan udvikle sig til astma.
Men det er ikke bare bakterier i luftvejene, der betyder noget for astmaudvikling. Tarmbakterier har også en betydning. I 2018 fandt vi, at børn født af mødre med astma, der havde en mere umoden tarmflora – færre slags bakterier ved 1 årsalderen, havde øget risiko for astma ved 5 år. Dette indikerer, at udviklingen af tarmfloraen i løbet af det første leveår påvirker udviklingen af børneastma, og at adækvat modning i denne periode kan beskytte børn, der har en familiehistorik med astma.
I tråd med andre forskere, har vi også vist, at det at blive født ved kejsersnit øger risiko for astma og astma forværringer, der særligt gælder de kejsersnit, der udføres inden vandet går, hvor barnet således ikke udsættes for moderes bakterier i fødselskanalen. Det kan tænkes, at en af grundene til dette er ændringer i bakteriesammensætningen hos den nyfødte. De børn, der var født ved akut kejsersnit efter vandet var gået, var udsat for flere bakterier og var i vores undersøgelse i mindre risiko for at få astma end børn født ved planlagt kejsersnit.
Et rigtigt spændende eksempel på forbyggelse af astma er et studie, som Dansk BørneAstma Center har lavet omkring kosttilskud med omega 3, fiskeolie. Studiet viste at indtag af omega 3 i tredje trimester sammenlignet med placebo (olivenolie) nedsætter risikoen for børneastma med 31%. Altså blev 1/3 færre børn syge med astma, hvis deres mor fik et fiskeolietilskud i graviditeten i forhold til dem som ikke fik. Yderligere så vi, at risikoen for at få astma faldt med hele 54% hos de børn, hvis mødre havde de laveste niveauer af omega 3 i blodet før studiet. Også kosttilskud med vitamin D i graviditeten svarende til 7-10 gange den anbefalede dosis ser ud til at kunne mindske barnets risiko for småbarnsastma i de første 3 leveår.

To højdepunkter

En astmafamilie oplever som regel to højdepunkter på vejen mod den velbehandlede og velregulerede astma.

Det første er den dag, der bliver sat navn på de symptomer, som barnet ofte har været plaget af i flere år og den rigtige behandling sat i gang.

Det andet er den dag, barnet og familien accepterer sygdommen og behandlingen som en del af hverdagen. Ofte er frygt for medicinen og håbet om at blive kureret en vedvarende frustration, som gør livet unødvendigt dårligt og behandlingen uregelmæssig.