DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

Mælkeallergi

    Home Mælkeallergi

    Mælkeallergi

    Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn og forekommer hos 2-3 procent af spædbørnene i løbet af det første leveår. Det er proteinerne i mælken, barnet er overfølsomt over for.

    Overfølsomhed over for mælk kan vise sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Symptomerne kommer kort tid efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i.

    De fleste børn vokser fra mælkeallergi. Ud af 10 børn med mælkeallergi, kan fem børn igen tåle mælk i løbet af det første leveår. I de to følgende år vil yderligere fire børn igen kunne tåle mælk, så når børnene er i 3-årsalderen, kan 9 ud af 10 børn med mælkeallergi igen tåle mælk.

    Mælke intolerance

    Ved laktose-intolerance er det ikke proteinerne i mælken, men mælkesukker (laktose) man har problemer med. Ved laktose-intolerance har man for lidt af enzymet laktase i tarmen.

    Det betyder, at laktosen kommer ufordøjet ned i tyktarmen, hvor den giver mavesmerter og diarré. Det er ubehageligt, men ikke farligt. Man kan ofte tåle moderate mængder mælk, og man kan som regel spise ost. Laktose-malabsorption ses især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

    Kostråd (0-4 / 6 måneder)

    Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Hvis du ikke har mulighed for at amme fuldt, og dit barn har fået konstateret mælkeallergi, bør du supplere med højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Profylac, Althéra eller Pepticate).

    De fleste spædbørn trives på modermælk indtil 4- 6 måneders alderen. Når barnet ikke længere  bliver mæt af modermælk eller modermælkserstatning, kan du begynde med skemad.

    Kostråd (6-12 måneder)

    Barnets mad skal tage udgangspunkt i familiens kost – blot uden mælk og mælkeprotein. Du kan give det højt-hydrolyseret modermælkserstatning i en kop og evt. til grøntsagsmos og grød.

    OBS: En del købegrødblandinger indeholder komælk, disse skal du undgå.

    OBS: Ved tilsætning af fedtstof i grød/mos skal der vælges mælke fri plantemargarine eller olie.

    Kostråd (1-3 år)

    Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien, blot skal den være mælkefri.

    Mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til energi og kalk. Derfor er det tilrådeligt, at børn med vedvarende mælkeallergi fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning op til 3-årsalderen.

    Re-introduktion af mælk i kosten

    Kan forsøges i samarbejde med læge.

    Som regel forsøges introduktion en gang om året under supervision af læge på allergi-klinik/hospital., da anbefalinger desangående vil være individuelle.

    Tilskud af vitaminer og mineraler

    En kortvarig mælkefri diæt, i forbindelse med at diagnosen mælkeallergi stilles, kræver ikke kalktilskud. Men ved længerevarende diæt vil det som oftest være nødvendigt.

    Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal du derfor give barnet en vitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt.

    Vær opmærksom på, at børn tidligst må få tabletter fra 1½-årsalderen. Før denne alder skal tabletterne knuses da der ellers er risiko for, at barnet kan få dem galt i halsen.



    KONTAKT

    DBAC
    Dansk BørneAstma Center
    Herlev og Gentofte Hospital
    Telefon +45 3867 7360
    kontakt@dbac.dk
    DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
    • 20200227-P4-morgen-Rikke
    • Astma hos skolebørn
    • Astma hos små børn (Bisgaard)
    • COPSAC informationsaften
    • COPSAC-Severe
    • Dansk BørneAstma Center
      • ABC-DK
      • COPSAC Acute (Antibiotika)
      • Forebyggelse
      • Forskning
      • Forskningscentre
      • Generelt om allergi
      • Generelt om eksem
      • Input fra COPSAC familier
      • Knud har tabt pusten
      • Metoder
      • Nyheder
      • Om astma
        • Generel astma behandling
          • Astmabehandling småbørn
          • Behandling af astma hos større børn
        • Generelt om astma hos børn
          • Asthma hos små børn
          • Astma hos større børn
        • Gode råd
        • Undersøgelser
      • Om DBAC
        • Beliggenhed
        • Bestyrelsen
        • Fonde
        • Hjælp os med at hjælpe
        • Jobs
        • Kontakt
        • Litteratur til forældre
        • Patient- og lægeorganisationer
        • Persondatapolitik
        • Sponsorer
      • Spil
      • Undersøgelser
      • video
    • Hans Bisgaard
    • Hans Bisgaard nekrolog
    • Lokale steroider for børn med astma
    • Mælkeallergi
    • myter og fakta om børneastma
    DBAC