DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

Behandling af astma hos større børn

  • Astmabehandling småbørn
  • Behandling af astma hos større børn
Home Dansk BørneAstma Center Om astma Generel astma behandling Behandling af astma hos større børn

Behandling af astma hos større børn

Målet med behandlingen er, at barnet skal være fri for symptomer. Børn med astma behandles både effektivt og sikkert med medicin, så de kan leve helt normalt.

Det er vigtigt både at lindre og forebygge symptomer hos børn med astma.

De 2 grundlæggende principper i astmabehandling er:

  1. Anfaldsmedicin(beta2-agonist), der skal tages, når barnet har vejrtrækningsproblemer
  2. Forebyggende medicin (inhalationssteroid), som barnet skal have hver dag. Den forebyggende medicin har ingen akut virkning men reducerer betændelsen i luftvejene og forebygger nye symptomer.

Kombinationsbehandling (inhalationssteroid og langtidsvirkende B2-agonist), hører også til ved behandling af større børn og tilbydes til de børn som ikke har tilstrækkelig symptomlindring ved standard behandling.

Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på, at barnet ikke er udsat for et miljø, der kan være med til at vedligeholde astmaen. Et barn med astma bør derfor ikke udsættes for passiv rygning og eventuelle allergier.

Episodisk astma

Børn som har episodiske astma symptomer skal have anfaldsmedicin (fx Bricanyl og Ventoline) ved behov.

Det er vigtigt altid at have medicin med i skole, på ferie, og lign. Symptomer kommer ofte uventet og inhalatoren kan da redde de fleste situationer.

Kronisk astma

Kroniske (ugentlige) astmatiske symptomer behandles med både anfaldsmedicin og forebyggende inhalationssteroid. Hvis barnet i perioder har ugentlige symptomer anvendes forebyggende inhalationssteroid, som skal tages hver dag.

Inhalationssteroid kan tages året rundt, men mange kan holde pause i sommerperioden, hvor de fleste har færrest symptomer. Behandling med en moderat daglig dosis af inhalationssteroid (200-400 µg/dag) er en sikker og effektiv behandling. Hos langt størstedelen af børn resulterer denne behandling i optimal astmakontrol, dvs. ingen symptomer, et normalt aktivitetsniveau og ingen eller kun ringe behov for beta2-agonist. Ved utilstrækkelig behandlingseffekt skal det overvejes om diagnosen er korrekt, om behandlingen huskes dagligt og om inhalationsteknikken er god. Hos meget få børn er dette ikke tilstrækkeligt. Ved så svær astma kan tillæg af leukotrien-antagonist (montelukast) eller langtidsvirkende B2-agonist (fx Seretide eller Symbicort) forsøges, men det kræver undersøgelse hos astmaspecialist.

Hvordan giver man medicinen?

Hvis astmabehandling skal være sikker og effektfuld, er det afgørende, at medicinen bliver givet korrekt hver gang. I modsat fald risikerer man, at barnet får forkerte eller forskellige doser og i værste fald slet ikke får medicinen.

Astmamedicin kan gives som mikstur eller tabletter (Montelukast), eller det kan indåndes i form af en spray, pulverinhalator og forstøverapparat. Generelt anbefaler vi ikke astma medicin som mixtur eller tablet (fraset Montelukast). Pga risiko for bivirkning (fx steroid) eller ubehag (fx Ventoline eller Bricanyl) må man reducere dosis, hvis sådan medicin gives som mikstur eller tablet.

Når man ”spiser” medicin, skal den først ned i maven, derfra skal den optages i blodet, før den stærkt fortyndet endelig når frem til lungerne. Det betyder, at medicinen risikerer at give bivirkninger og ubehag i hele kroppen. Det betyder også, at kun små mængder af medicinen når frem til de syge lunger. Endelig indsætter effekten langsomt.

Det er derfor mere sikkert og effektivt at give denne slags medicinen som inhalation. Når der bruges inhaleringsmedicin formes der en sky af medicin, som barnet indånder direkte ned i de syge lunger, så kroppen får mindre medicin, men lungerne får mere.

Inhalering af astmamedcin kan ske fra spray med spacer,  pulverinhalator eller forstøverapparat.

Pulverinhalator

Hos større børn gives astma medicin primært med pulverinhalator.

Det er svært at tage medicin med spray, fordi indåndingen skal ske i samme sekund, som sprayen affyres. Kun de færreste børn kan finde ud af at koordinere aktivering af spray og indånding samtidig, derfor skal spray enten bruges sammen med en spacer (især småbørn), eller medicinen skal tages som pulverinhalator.

Pulverinhalatoren er effektiv til indånding af medicin, hvis barnet kan suge tilstrækkelig kraftigt.

Pulverinhalatorer er gode til børn, fordi medicinskyen først dannes, når barnet suger. I modsætning til spray kræver pulverinhalatoren ingen koordination – kun barnets egen sugeevne.

Det er dog vigtigt at sikre sig, at barnet suger kraftigt hver gang. Som regel kan børn først fra skolealderen finde ud af at suge tilstrækkeligt til at bruge pulverinhalatorer. De fleste børn under 6 år er bedst tjent med at blive behandlet med spray med spacer, fordi det ikke i samme grad kræver deres medvirken.

Forstøverapparat

Forstøverapparat bruges på hospitaler til patienter med akut astma. Fordelen ved et forstøverapparat er, at det laver en meget stor sky af medicin, så et medtaget barn ikke selv behøver hverken at suge eller have tætsluttende maske om næse og mund.

Der er sjældent meget sjældent behov for hjemmeforstøverapparat og langt de fleste børn kan klare akut forværring med en spacer eller en pulverforstøver.



KONTAKT

DBAC
Dansk BørneAstma Center
Herlev og Gentofte Hospital
Telefon +45 3867 7360
kontakt@dbac.dk
DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video
DBAC