Generelt om astma hos børn

Home Dansk BørneAstma Center Om astma Generelt om astma hos børn

Generelt om astma hos børn

Børneastma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og samtidig den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse.

Omtrent 10% af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20% lider af astmatiske symptomer i småbørnsalderen. Faktisk har Danmark den højeste hyppighed af hospitalsindlæggelser for børneastma i Norden, – og vi ved ikke hvorfor. Men vi ved, at udgifterne til hospitalsindlæggelser er mere end dobbelt så høje som i Norge og Sverige.
Flere og flere børn får i dag konstateret astma. Faktisk er hyppigheden fordoblet i den vestlige verden gennem de seneste årti uden man ved hvorfor.

Hvad er astma?

Astma er en sygdom i lungerne.

Lungerne består af luftrør, der forgrener sig ud i stadig tyndere luftrør. Hver gang vi trækker vejret ind, strømmer luften gennem de hår-tynde luftrør ud til milliarder af små luftblærer i lungerne.

Her optages ilten i blodet, og samtidig afgives kultveilte til den luft, vi ånder ud.

Luftrørene i lungerne er omgivet af muskler, og indvendig er luftrørene beklædt med en slimhinde. Normalt dannes der lidt slim i luftvejene. Hvis der fx kommer støv med luften ned i lungerne, bliver det fanget i slimet og transporteret op af lungerne. På denne måde bliver lungerne renset.

Børn med astma har kronisk betændelse i lungerne, dvs. at der er betændelse, selv når barnet ikke har anfald.

Ved astmaanfald er luftrørene forsnævret. Forsnævringen skyldes både kramper i musklerne uden om luftrørene og betændelse i luftrørenes slimhinde. Betændelsen får slimhinden til at hæve, og der dannes mere slim. Luftrørene bliver derfor lukket til, ligesom når næsen er stoppet ved forkølelse. Børn med astmaanfald har derfor ofte åndenød og hoste.

Vi kender ikke årsagen til betændelsen i luftrørene, men det skyldes ikke bakterier eller virus, og det kan ikke behandles med penicillin. Vi ved, at astmabetændelsen er kronisk, dvs. der er også betændelse, når barnet ikke har anfald. Og vi ved, at den er skadelig for luftvejene.

Astma kan være en alvorlig sygdomstilstand i lungerne, der kræver behandling. Hvis børn med astma ikke får en effektiv behandling, er luftvejene meget sarte for irritation. På længere sigt giver den ubehandlede betændelsestilstand risiko for kronisk dårlig lungefunktion. Derfor har astma stor betydning for børnenes sundhedstilstand og livskvalitet.

Hvorfor får man astma?

Astma er en arvelig sygdom, men også børn, der ikke er arveligt disponeret, rammes. Børn arver anlæg fra forældre for både sygdom og sundhed. Anlæggene er kodet ind i vores kromosomer. Man kan godt have anlæg til en sygdom, uden at den bryder ud, men anlæggene føres alligevel videre til næste generation.

Typisk følges nogle arveanlæg ad, som fx lyst hår og blå øjne. På samme måde arves anlæg for astma ofte sammen med anlæg for høfeber og for eksem. Det betyder, at hvis man har en af disse sygdomme, er der stor sandsynlighed for, at man også bærer på anlæg for en af de andre. Anlægget for at udvikle allergi følges også tæt med disse sygdomme, hvilket er uheldigt, fordi netop allergien kan forværre sygdommene.

Børn med astma har tit nogen i den nærmeste familie med astma, høfeber eller eksem. Jo flere personer i familien, der har astma, høfeber eller eksem, desto større er risikoen for, at barnet har disse arveanlæg.

Hyppigheden af børneastma er fordoblet i de seneste årtier i den vestlige verden, som derfor ikke alene kan skyldes genetiske forhold, da de ikke ændres så hurtigt. Altså må der være forhold i miljø og livsstil, der fremprovokerer sygdommen, og det antages, at det er forhold i den tidligste barndom.

Stigningen i forekomsten af astma hos børn viser, at også børn, der ikke er arveligt disponeret, rammes. Den nøjagtige forklaring på det kender man ikke, men det er helt sikkert, at den øgede hyppighed af astma og allergi hænger sammen med vores “vestlige” livsstil.

Man kan spekulere over forhold som fx luftforurening, anvendelse af kemiske stoffer ved tilvirkning af madvarer, kostvaner, reduceret udsættelse for infektioner og den øvrige livsstil, der følger med et velfærdsamfund. Men faktisk ved vi ikke med sikkerhed hvilke forhold der er årsag til den stigende forekomst af astma, eksem og allergi.

Udløsende årsager til astma

Virus, bakterier, allergi og tobak er de eneste sikre årsager som bidrager til at udløse og vedligeholde sygdom, men mange andre forhold i vores miljø og livsstil må spille en rolle.

LUFTVEJSINFEKTIONER
De fleste astmaanfald skyldes virus- eller bakterieinfektioner i luftvejene, som for eksempel forkølelse. Luftvejs infektioner udløser astmaanfald eller kan forværre astmasygdommen og holder den ved lige. Det er forklaringen på, at børn har flest anfald efterår og vinter, hvor det er højsæson for forkølelse.

Derfor starter sygdommen ofte, når barnet begynder i en institution, hvor det nærmest er umuligt at undgå hyppige forkølelser. Jo tættere børn er sammen jo mere spredes virus og bakterier. Derfor må man i svære tilfælde holde barnet hjemme i perioder for at beskytte det mod smitte i institutionen.

Virusinfektioner kan desværre ikke behandles, derfor må man være ekstra på vagt, hvis der er optræk til en virusinfektion og måske intensivere den forebyggende medicin.

God håndhygiejne i familien og institutionen er et simpelt, men velprøvet råd.

ALLERGI

Allergi giver oftest høfeber, men kan også forværre en astmabetændelse, derfor bør alle børn, som er i fast forebyggende behandling for astma, testes for allergi.

Allergi kan beskrives som en fejl i kroppens immunforsvar, der så reagerer unaturligt på uskyldige fremmede proteiner (allergener) som fx græspollen. Kampberedte allergiceller eksploderer og frigør en kaskade af stoffer (f.eks. histamin og leukotrien), der fremkalder symptomer. De typiske symptomer på allergi er høfeber eller astmaanfald.

Astma og allergi er altså to forskellige sygdomme. Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse i luftrørene. Allergi er en fejl-reaktion ved kontakt med fx pollen og dyr. Astma kan forværres ved den allergiske reaktion. Men en del astmabørn har ingen relevant allergi, og mange allergibørn har ikke astma.

Det er ikke almindeligt, at småbørn med astma har allergi. Jo ældre børnene bliver, jo oftere bidrager allergi til astmasymptomer. Ca. 2/3 af de skolebørn, der har astma, har også allergi.

Hvis barnet er allergisk, må forældrene tale med lægen om, hvordan barnet bedst kan beskyttes.

LUFTFORURENING

Stearinlys, åben pejs og passiv tobaksrygning er væsentlige faktorer som bidrager til luftforurening, hvorimod luftforurening fra trafikken spiller en mindre rolle. Tobak er den vigtigste udefra kommende årsag til astma hos småbørn. Og samtidig en af de få, som faktisk kan forhindres.

Luftforurening øger i betydelig grad risikoen for at udvikle eller vedligeholde den kroniske astmabetændelse hos et barn.

Lungekapaciteten er dårligere hos børn i hjem, hvor der ryges, end hos børn, der ikke udsættes for passiv rygning. Hvis barnet tvinges til at være passiv ryger øges risikoen for astma, allergi og infektioner, og vi er nødt til at give mere medicin.

Det er ikke nok, at man ryger i adskilte rum. Der må ikke ryges i barnets hjem.

Infektioner, luftforurening og allergi er altså de mest almindelige udløsende årsager til astma hos børn der har arvet anlægget. Derfor skal man forsøge at undgå de forhold, der kan fremprovokere udviklingen af astma hos arveligt disponerede børn. Infektioner, luftforurening og allergi er også de væsentligste faktorer som vedligeholder sygdommen og fremkalder anfald.

Fordi vi ikke kender årsagen til astma kan vi hverken fjerne eller sikkert forebygge sygdommen.

Heldigvis er behandlingen blevet stadig bedre, og i dag er behandlingen så effektiv, at børn kan leve et normalt liv med sygdommen. Samtidig er behandlingen enkel og uden skadelige bivirkninger.

Der er i dag intenst fokus på forskningen inden for dette område. Derfor forventer vi helt ny viden og nye behandlingsprincipper i de kommende år.

FYSISK AKTIVITET

Løb, leg, slåskampe og anden fysisk anstrengelse kan udløse astmaanfald. Hos de fleste børn med astma udløser anstrengelse forbigående astmasymptomer. Børn med astma vil derfor ofte undgå fysiske aktiviteter, der kan fremkalde anfald. De forholder sig i ro og får dermed en dårlig kondition, så de på den måde kommer ind i en ond cirkel.

Fysisk aktivitet er godt for astmabørn, ligesom for alle andre. Hvis astma er velbehandlet kan astmabørn sagtens være fysisk aktive på ligefod med andre. Det skal dog understreges, at det ikke er muligt at forbedre lungefunktionen ved træning.

Vokser man fra astma?

Mange vokser fra deres astma i løbet af nogle år. Det er typisk for astma, at den kan variere i styrke gennem livet.

Ca 20% af småbørn har astmatiske symptomer, mod 10% blandt skolebørn og 4% blandt voksne. Dvs rigtig mange vokser fra sygdommen i løbet af barndommen.

Hos mange forsvinder symptomerne i en periode, men de kan komme igen senere. Risikoen, for at sygdommen ikke forsvinder, er størst, hvis andre i den nærmeste familie har allergisygdomme. Der er også større risiko hos børn med astmaeksem og hos børn, hvor astmaanfaldene er hyppige og svære.

Mål for behandling

Selvom børn med astma kan behandles både effektivt og sikkert med medicin, er det vigtigt at være opmærksom på barnets miljø og sørge for, at det ikke udsættes for de miljømæssige risikofaktorer, der kan udløse og vedligeholde barnets astma.

I mange tilfælde kan sygdommen mildnes, hvis man tager fornuftigt hensyn til tobak, virus og allergi.

Målet for astma behandlingen er, at barnet skal leve et aktivt og almindeligt børneliv. Det er muligt med den behandling vi kender i dag.

Generelt om astma hos børn

Generelt om astma hos børn

Hvad er astma?

Hvorfor får man astma?

Udløsende årsager til astma

Vokser man fra astma?

Mål for behandling

KONTAKT