DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

Astma hos større børn

  • Asthma hos små børn
  • Astma hos større børn
Home Dansk BørneAstma Center Om astma Generelt om astma hos børn Astma hos større børn

Astma hos større børn

10 % af børn i skolealderen har astma. 

En stor andel af de børn der har astma i småbørnealderen vokser fra deres astma. Nogle få fortsætter i skolealderen og andre får deres første symptomer på astma efter de er startet i skolen.

Det kan være svært for større børn at acceptere, at de har astma. Det er derfor vigtigt, at forældre har sat deres børn grundigt ind i astmasygdommen. Forældre skal lære deres barn, at astma er en kronisk sygdom. Det er derfor nødvendigt, at forældrene selv kender symptomerne på astma og ved, hvordan astma skal behandles forebyggende. Og at de ved, hvordan barnet skal behandles, når det har et akut astmaanfald. Når barnet bliver større, er det vigtigt, at de er lige så veluddannede i deres sygdom som forældrene, så de selv kan kende tegnene på et astmaanfald.

Astma diagnose

Lungefunktionen
Måles typisk som det volumen luft man kan puste på 1 sekund. Hvis luftvejene er forsnævrede, som de ofte er ved astma, er det vanskeligt at puste luft ud af lungerne. Ligesom en vandhane hvor vandrørene er tilkalkede. Heldigvis er lungefunktion ofte normal i lange perioder og således ofte ved besøg hos lægen. Men den tilsyneladende normale lungefunktion kan “skjule” astma sygdommen. Derfor er det ofte nødvendigt med supplerende metoder for at diagnosticere og følge astmatilstanden.

NO-måling
Kvælstofilte (nitrogenoxid, NO) er en gas der dannes i ekstremt små mængder fra luftvejenes slimhinde. Hvis man har astma dannes der større mængder. Den øgede mængde NO kan måles  i udåndingen, og det er den mest følsomme metode til at registrere astma. Det er således en god metode til at stille diagnosen, specielt ved mistanke om “skjult astma”.

Anstrengelsestest
Man kan udføre en anstrengelsestest, hvis barnet fortrinsvist har astmasymptomer i forbindelse med fysisk aktivitet. Det skal gøres standardiseret på løbebånd under pulsregistrering, dvs. typisk på speciallægeklinik eller sygehus.

Behandlingsforsøg
Hvis behandling med astmamedicin betyder, at symptomerne forsvinder, og de kommer igen når behandlingen stoppes, så har barnet astma.

Allergitest
Da 80-90% af skolebørn med astma også har allergi, bør barnet testes for allergi, så det fremover kan forsøge at undgå de ting, som det er allergisk overfor. Men det bidrager ikke til at stille diagnosen astma, fordi man jo godt kan have astma uden at være allergisk.

Symptomerne på astma hos større børn

Det er typisk, at symptomerne på astma svinger meget. Langt den største del af tiden har de fleste astmabørn det fint, men når de får et anfald, er det svært for dem at trække vejret. Nogle beskriver det som at trække vejret gennem et sugerør – der er simpelthen ikke plads nok.

Symptomer på astma hos større børn kan være:

  • Anfaldsvis pibende eller hvæsende vejrtrækning – hyppigt i tilslutning til luftvejsinfektioner
  • Hoste eller pibende vejrtrækning efter fysisk anstrengelse – barnet stopper op tidligere end dets jævnaldrende
  • Langvarig (2-4 uger) hoste i forbindelse med forkølelser og evt. tilbagevendende lungebetændelser
  • Vedvarende hoste – hosten er som regel værst om natten, men typisk kommer hosten, når børnene ler, råber, skriger eller græder

Ved svære astmaanfald, er vejrtrækningen synligt besværet, og der følger en pibende eller hvæsende lyd med, ligesom udåndingen kan være forlænget. Symptomerne vil oftest være værst om natten, og nogle gange stabler børnene sig op med puder i ryggen, fordi de kan mærke, at det letter vejrtrækningen at sidde op.

Astmaen svinger meget og typisk vil barnets astmasygdom svinge meget. Både gennem døgnet, gennem ugen, over året og gennem livet. Mange børn er uden symptomer om sommeren, mens andre er raske om vinteren.

Nogle børn har kun symptomer, når de løber, eller når de er forkølede, andre når de er sammen med dyr eller i berøring med ting, de ikke kan tåle.

Det er vigtigt at huske, at børnenes lunger fungerer helt normalt udenfor anfaldene. I virkeligheden fungerer lungerne normalt langt det meste af tiden. Derfor er det ikke altid nemt at stille diagnosen astma. Halsbetændelse, en brækket arm og mange andre sygdomme kan hurtigt konstateres hos lægen, men astma kan snyde, fordi det sjældent viser sig, når man er hos lægen.

Skjult astma
De ”skjulte” astmasymptomer kan være hoste om natten, eller hoste når barnet ler, græder eller råber. Nogle børn med skjult astma får hyppigt lungebetændelser.
For det meste er symptomerne dog mindre tydelige, og de kan være vanskelige at opdage, fordi børnene sjældent beklager sig. Det betyder, at børn kan gå rundt med en såkaldt skjult – og dermed ubehandlet – astma. De affinder sig med gener, som voksne aldrig ville tolerere.

Anstrengelsesastma
Hos de fleste børn med astma kan anstrengelse udløse forbigående astmasymptomer, der kan forebygges enten ved at tage anfaldsmedicin (fx Ventoline eller Bricanyl) kort for anstrengelse, eller ved at bruge forebyggende medicin

(for at læse om astma behandling se ”behandling af astma”)



KONTAKT

DBAC
Dansk BørneAstma Center
Herlev og Gentofte Hospital
Telefon +45 3867 7360
kontakt@dbac.dk
DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video
DBAC