Dansk BørneAstma Center

Dansk BørneAstma Centers formål er at forbedre forebyggelse og behandling af børn med astma og allergi med et særligt fokus på forholdene for danske børn.

Dansk BørneAstma Center (DBAC) er godkendt som selvejende institution og har eksisteret siden 2004 under ledelse af Professor Hans Bisgaard. Hans gik pludseligt og uventet bort den 8. september 2022. <Læs mere her>

Gennem translationel forsking mellem klinikere og basalforskere har DBAC vokset sig til en verdenskendt forskningsenhed. I udlandet er DBAC kendt som Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC).

Dansk BørneAstma Center modtager midler fra staten som følge af en basisbevilling på finansloven, men Dansk BørneAstma Center er hovedsagelig afhængig af bidrag fra fonde, virksomheder og private donorer for at fortsætte arbejdet med forskning i børneastma.

Sådan kan vi komme astma og allergi til livs

Astma og allergi er blevet hyppigere især i den vestlige verden og er i dag den hyppigste årsag til lægebesøg, hospitalsindlæggelser og medicinforbrug hos børn. Men danske forskere – nogle af de førende i verden – nærmer sig en forklaring og dermed en løsning, der både kan bremse og måske endda vende udviklingen.

Astma og allergi er på fremmarch i den vestlige verden. Hvert år bliver hundredtusindvis af mennesker ramt af den mest udbredte kroniske sygdom, der ødelægger hverdagen for især børn, med hoste, åndenød, trykken i brystet og hvæsende eller pibende vejrtrækning.

I Danmark og andre vestlige lande er antallet af astmatikere fordoblet på 30 år. Hvorfor? Astma og allergi ser umiddelbart ud til at ramme bredt og tilfældigt. Men virkeligheden er formentlig en helt anden. En række observationer indikerer, at astma tværtimod spreder sig efter nogle ganske særlige mønstre:

I 1980’erne lå antallet af børn med astma og allergi i Østtyskland et godt stykke under antallet i Vesttyskland. Ti år efter Murens fald i 1989, var astma og allergi blevet lige så normalt i det tidligere Østtyskland som i resten af Tyskland. En tilsvarende udvikling så man, efterhånden som resten af Østeuropa fik demokrati og vestlig levevis.
Hvordan kan det være, at astma eksploderer i et land, så snart vestlig kultur kommer ind over grænserne?
Og hvorfor bliver børn på bondegårde eller i Rudolf Steiner-miljøer sjældent ramt af astma og allergi?

Det er mysterier, som er ekstremt vigtige at finde forklaringer på for at finde ind til kernen af astmaproblemet: Hvordan opstår astma og allergi – og hvorfor har sygdommen spredt sig med så stor hast, at den i dag generer 150.000 danske børn, yderligere 150.000 danske voksne og sammenlagt 300 millioner mennesker på verdensplan? Når der er fundet svar, kan forskningen for alvor kaste sig over det næste og afgørende spørgsmål: Hvordan forebygger vi astma eller i det mindste behandler sygdommen så effektivt som muligt?

Verdensførende forskning i Danmark

Én af verdens førende forskningsgrupper inden for børneastma er samlet i Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital samt på søsterklinikken ved Næstved Sygehus. Under ledelse af overlæge, dr.med. og klinisk professor ved Københavns Universitet, Hans Bisgaard, har centret frembragt – og frembringer til stadighed – et væld af opdagelser, der bringer os mærkbart tættere på afgørende svar. Dansk BørneAstma Center er måske det bedste center i verden inden for dette område, ikke mindst fordi de 35 videnskabelige medarbejdere gennem 15 år har fulgt en helt unik gruppe af børn – en kohorte. Kohorten favner 411 børn, som 2 Dansk BørneAstma Center er blevet fulgt intensivt siden fødslen i 1998-2001. Det omfattende og detaljerede arbejde med kohorten har givet forskerne nye, solide spor at gå efter. Stærke resultater fra Dansk BørneAstma Center, publiceret i verdens førende tidsskrifter, peger i retning af, at astma bliver grundlagt, allerede mens det ufødte barn ligger i livmoderen. Det vil sige skal man forstå årsager til astma, skal man studere det tidligste liv. Skal man forebygge astma hos voksne skal man altså begynde med forstå sygdommens start hos den gravide eller det nyfødte barn. Forskningen i den første kohorte har gennem årene givet så mange overraskende resultater med international gennemslagskraft, at Dansk BørneAstma Center har taget skridtet videre og oprettet en ny og endnu større kohorte, hvor 700 børn og deres mødre er blevet fulgt fra graviditeten i 2008-2010. Denne nye kohorte bliver brugt til at bekræfte fund og teste nye hypoteser, som er opstået ud fra arbejdet med den første kohorte. Da alt i den gamle kohorte peger på, at astma og allergi opstår inden, under eller lige efter fødslen, er moderen, fosteret og det nyfødte barn i særligt fokus i den opfølgende kohorte. De nye studier skal blandt andet kaste lys over, om det beskytter mod udviklingen af astma og allergi, hvis mor har spist fiskeolie og D-vitamin i den sidste del af graviditeten.

Læs mere

Syv pund skidt

Astma er ofte knyttet til allergi. Derfor bliver kohorte-studierne sideløbende brugt til at bore ned i årsagerne til allergi, der stort set har gennemgået samme udvikling i udbredelse som astma. Allergi ser ligesom astma ud til at hænge sammen med de bakterier, barnet lever sammen med. Forskerne ved Dansk BørneAstma Center har for eksempel afsløret, at risikoen for allergi er mindre, hvis det nyfødte barn har mange forskellige typer bakterier i tarmen. Forskningen har samtidig påvist, at brug af antibiotika – der påvirker bakterier i kroppen – i slutningen af graviditeten øger risikoen for astma hos barnet, ligesom det er blevet klart, at sammensætningen af bakterier i småbørns luftveje påvirker deres risiko for at udvikle astma senere i livet. Risikoen stiger også efter fødsel ved kejsersnit, hvor børn bliver udsat for færre og andre typer af bakterier end ved normal fødsel. Alt i alt peger meget af frontforskningen fra Dansk BørneAstma Center på, at sammensætningen af bakterier i kroppen har indvirkning på, om et barn udvikler astma eller allergi. Sporet leder i retning af, at immunforsvaret bliver stimuleret af alle de bakterier, vi møder og lever i samspil med, både før, under og umiddelbart efter fødslen. En pointe i forskningen fra Dansk BørneAstma Center er, at det ikke er en særlig bakterie, der ser ud til at gøre forskellen, men at det formentlig er forskelligartede bakterier, der holder astma og allergi væk. En teori er, at hvis bakteriesammensætningen er ude af balance, så påvirker det immunforsvaret til at modnes i en forkert retning, som fører til at det angriber kroppen og på den måde fører til sygdomme som f.eks. astma og allergi. Populært sagt ser det ud til, at man kan holde mængden af astma- og allergitilfælde nede, hvis man sørger for at få syv pund skidt i det tidlige liv i stedet for at leve i alt for rene omgivelser. Tanken er i forskerkredse kendt som hygiejnehypotesen, og resultaterne fra Dansk BørneAstma Center har bragt dette fra teori til konkrete resultater, som viser bakteriernes betydning. Dansk BørneAstma Centers studier fokuserer på astma og allergi, men centrets seneste resultater tyder på, at forskningens opdagelser gælder for mange andre sygdomme, der spreder sig hastigt i verden. Det gælder især autoimmune sygdomme som gigt, kronisk tarmbetændelse, bindevævssygdomme og immun defekt, men måske også såkaldte livsstilssygdomme som fedme og diabetes. Dansk BørneAstma Center bidrager med andre ord til afgørende ny viden ikke bare inden for astma- og allergiforskning, men sandsynligvis også indirekte til Dansk BørneAstma Center 3 landevindinger inden for andre kroniske sygdomme og lidelser i mange af verdens samfund. I kraft af et voksende netværk af samarbejdspartnere udgør Dansk BørneAstma Center således i tiltagende grad et internationalt betydningsfyldt center for studier af sammenhængen mellem miljøfaktorer i de

Forskernes guldgrube: De to kohorter

Guldgruben i arbejdet – det, der gør Dansk BørneAstma Center internationalt anerkendt og har skabt mange avisoverskrifter både i udlandet og herhjemme – er forskernes dybdeborende kliniske arbejde med de to ualmindeligt grundigt undersøgte kohorter. Det lyder måske simpelt; at studere en gruppe børn og finde forskelle mellem mennesker, der udvikler astma eller allergi, og dem, der ikke gør det, og så konkludere omkring lidelserne ud fra observationerne. Men arbejdet med Dansk BørneAstma Centers to kohorter er langt fra simpelt. Det er usædvanligt intenst og uden sidestykke i forskningsverdenen. Det er et stort arbejde i sig selv at finde mere end 1100 mødre, der har lyst til at deltage i et projekt, der varer hele barndommen, og som accepterer at lade sig selv og deres nyfødte børn deltage i forsøg og blive testet flere gange om året gennem opvæksten. Forældrene fører desuden gennem hele barnets opvækst dagbog over symptomer på astma, allergi og infektioner, samt f.eks. hvor meget medicin børnene får i hverdagen. Efter fødslen bliver mødrene og deres børn fulgt intensivt af forskerne. De bliver undersøgt akut i forskningsklinikken, når de er syge, og sygdomme bliver diagnosticeret og behandlet af forskningsklinikkens læger. Dansk BørneAstma Center fungerer på den måde som centralt lægecenter for de 1.100 familier. Derved sikres en ekstraordinær høj standardisering i diagnose og behandling, som ofte er vanskelig og usikker netop hos småbørn. Herudover bliver deltagerne i Dansk BørneAstma Centers kohorter vejet, målt og testet hvert halve år på et væld af parametre, som kræver, at forskerne udtager prøver af blandt andet:

Blod (til genetiske og immunologiske analyser)
Udåndingsluft (til måling af sygdomsrelaterede metabolitter)
Luftvejssekret (for bakterier og virus)
Afføring (for bakterier)
Hudpodninger (for bakterier)
Næseskrab (til analyse af udtrykte gener)
Urin (for spor efter, om barnets krop reagerer mod astma – såkaldte inflammationsmarkører)
Hår (for at måle nikotinniveauet i barnets omgivelser)
Modermælk (fordi hormonforstyrrende stoffer måske overføres via modermælk, samt for at analysere fedtsyresammensætningen)
Vaginalpodninger af moderen (for bakterier) Oven i det laver forskerne fra Dansk BørneAstma Center blandt andet:
Målinger af lungernes funktion (ved flere forskellige metoder)
Allergitest (priktests og blodprøver)
Skanninger af hele barnets krop (for at kortlægge knogletætheden)
Skanning af hele barnets genom (gener, DNA)
Skanning af de bakterier den gravide og barn udsættes for (bakterie DNA– med hjælp fra Biologisk Institut på Københavns Universitet)
Stikprøver af luftforhold i hjemmet ved hjælp af støvsugere og støvopsamlende bakker
Partikelmålinger i og uden for hjemmet
Pubertetsvurderinger
Udviklingstests (sprog, milepæle, motorik og kognitive undersøgelser)
Målinger af tryk i mellemøret
Analyse af immunologisk aktivitet (lokalt i luftveje samt i blodceller)

På den måde helliger forældrene en stor del af deres liv til at være med til at løse astmaens og allergiens gåde. Samarbejdet mellem entusiastiske forskere og dedikerede forældre er enestående i verden, og det kan formentlig kun lade 4 Dansk BørneAstma Center sig gøre i en kultur som den danske, med høj tillid og overskud til at gøre en stor indsats for at hjælpe andre. Det er værd at bemærke, at resultaterne fra Dansk BørneAstma Center ikke kommer familierne selv til gavn, men først vil hjælpe fremtidige generationer. Disse kohorter af børn er grundlaget for, at Dansk BørneAstma Center har gjort en perlerække af internationalt banebrydende opdagelser inden for astma og allergi netop i Danmark. Forventningen er, at endnu stærkere analyser fra tiden lige omkring fødslen kan give de endelige brikker til puslespillet, så det er muligt at afgøre, hvorfor astma opstår. Forskerne i Dansk BørneAstma Center er stadig overbeviste om, at rygning er en afgørende risikofaktor for udvikling af astma og allergi, men arbejdet med de to kohorter har afsløret, at rygning kun er en del af forklaringen.

Bakterier og gener – hvordan påvirker de risikoen for astma og allergi?

Som nævnt spiller kroppens bakterier en afgørende rolle, hvad enten vi taler bakterier i tarmen eller i luftvejene. Billedet er dog stadig uklart. Samspillet mellem mennesker og bakterier i miljøet er i sig selv meget komplekst, og det kræver meget mere forskning, at få kortlagt præcist hvordan bakterier spiller ind på vores risiko for at udvikle astma og allergi og muligvis også mange andre sygdomme. Samtidig spiller bakterierne formentlig sammen med en anden vigtig faktor, nemlig generne. Blandt flere af Dansk BørneAstma Centers opsigtsvækkende opdagelser er fundet af specifikke gener, som øger risikoen for udvikling af astma. Forskningen har f.eks. påvist, at næsten alle børn med et bestemt genetisk anlæg udvikler eksem (som er tæt forbundet med astma og allergi), hvis de vokser op med en kat – mod kun 40 procent af børn med samme gen-defekt, som vokser op uden en kat i nærheden. Dansk BørneAstma Centers forskere har fundet to gener, som øger risikoen for astma, fire gener, som øger risikoen for eksem – og har desuden bidraget til at identificere 10 gener, som er ansvarlige for mere end 25 procent af allergi-forekomsten. Flere af allergi-generne øger også risikoen for andre sygdomme, f.eks. autoimmune sygdomme, og understreger dermed, at der kan være en fælles årsag til forskellige kroniske sygdomme.

Astma er ikke kun én sygdom

Det lyder måske, som om forskerne fra Dansk BørneAstma Center er tæt på det første mål: at finde ud af, hvordan astma opstår og hvorfor det spreder sig. Det er de muligvis også, men selv hvis det skulle lykkes, er der stadig lang vej til mål nummer to: at finde ud af, hvordan man bedst behandler astma og allergi. Man har længe været klar over, at allergier kommer i mange forskellige former, men det er først inden for Dansk BørneAstma Centers levetid, at forskerne har fået øjnene op for, at det samme sandsynligvis gør sig gældende for astma. Forskningen i Dansk BørneAstma Center tegner et billede af, at betegnelsen astma i virkeligheden dækker over flere undertyper – endotyper – som kan være udløst af forskellige årsager og derfor også kræver forskellige typer behandling. Dansk BørneAstma Center 5 Derfor er det formentlig en fejl, når vi i dag behandler astma under én hat, men vi er alligevel nødt til at gøre det, fordi vi endnu ikke ved, hvordan vi gør det bedre. Håbet er, at arbejdet med kohorterne ved Dansk BørneAstma Center kan være med til at kortlægge astmas mange endotyper, så behandlingen kan blive mere individualiseret og dermed markant bedre.

Økonomisk støtte er altafgørende

Kohorterne er en uvurderlig kilde til viden for forskerne i verdens måske førende forskningsenhed i børneastma, Dansk BørneAstma Center. Ikke bare når de skal finde årsagen til astma og allergi hos børn og derfor hos voksne, men også når de skal udstikke en retning for bedre behandling. Deltagerne bruger frivilligt en stor del af deres fritid på at hjælpe forskerne, men resultaterne kommer ikke fra frivillige alene. Hvis materialet fra forskningscentret skal udnyttes, analyseres, fortolkes og omsættes til solid viden, som skal spredes gennem velfunderet videnskabeligt arbejde i international topklasse, kræver det en kæmpemæssig arbejdskraft fra Dansk BørneAstma Centers veluddannede og dybt engagerede medarbejdere. Kombineret med udgifter til specialiseret udstyr og administration, placerer det Dansk BørneAstma Center ikke bare i verdenseliten inden for videnskabelige resultater, men også i den tunge klasse, når det handler om udgifter. Dansk BørneAstma Center er derfor afhængig af økonomisk hjælp, hvis den banebrydende forskning i oprindelsen og behandlingen af astma og allergi skal fortsætte til gavn for millioner og atter millioner af mennesker i Danmark og resten af verden – og til gavn for de mange samfund, som hver for sig årligt mister milliarder af kroner i medicinforbrug, hospitalsudgifter, sygefravær, tabt produktion og for tidlig pensionering.

Om DBAC