Ugeskrift for Læger 2020;182:V205026
Forfatter: Hans Bisgaard
Allergidiagnostik hos børn er uden konsensus. Lindsø & Kristensen giver et godt bud herpå. Problemet er komplekst (som vi siger, når vi har svært ved at forstå tingene):
- Hvem skal testes?
- Hvilke symptomer er det relevant at teste for?
- Hvornår kan man allergiteste?
- Hvor ofte skal man teste?
- Hvilke allergener skal der testes for?
- Hvilke test skal anvendes?
- Hvordan defineres tærskelværdier for de forskellige test?
- Hvordan tolkes en reaktion på allergitest i huden?
Ovenstående spørgsmål diskuteres med stor iver på basis af meget ringe evidens. Ofte alene med henvisninger til internationale konsensusanbefalinger, der imidlertid ikke i sig selv er evidens.
Det fører frem til et afgørende skisma. Selv om vi så åbenlyst har ringe evidens, kan det være svært at sige til patienter: »Det ved vi ikke«. Mange føler sig tvunget til at leve op til autoriteten og bevæger sig ud på tynd is og ignorerer ovenstående begrænsninger. Og det er næppe kun inden for børneallergi. Samlet set er den gode anamnese fortsat vores bedste værktøj, og allergitest bidrager kun i mindre grad til den gode lægekunst.
Læs artiklen hos Ugeskrift for Læger her
Korrespondance: Hans Bisgaard, Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood, Herlev-Gentofte Hospital. E-mail: bisgaard@copsac.com
Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk
Foto: colourbox.dk
