DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

Forskning

  • Knud har tabt pusten
  • Om DBAC
    • Fonde
    • Sponsorer
    • Patient- og lægeorganisationer
    • Beliggenhed
    • Jobs
    • Kontakt
    • Hjælp os med at hjælpe
    • Litteratur til forældre
    • Persondatapolitik
    • Bestyrelsen
  • Forskning
  • Metoder
  • Spil
  • Undersøgelser
  • ABC-DK
  • Nyheder
  • Om astma
    • Generel astma behandling
      • Astmabehandling småbørn
      • Behandling af astma hos større børn
    • Generelt om astma hos børn
      • Asthma hos små børn
      • Astma hos større børn
    • Gode råd
    • Undersøgelser
  • Input fra COPSAC familier
  • Forskningscentre
  • Forebyggelse
  • video
  • Generelt om allergi
  • Generelt om eksem
Home Dansk BørneAstma Center Forskning

Forskning

Kun gennem forskning kan vi varigt forbedre forholdene for astmatiske børn.

Vi ved kun meget lidt om astma hos børn. Det skyldes bla, at det er et vanskeligt og ressourcekrævende område at forske i, og at området traditionelt ikke er blevet prioriteret særligt højt. Langt de fleste ressourcer har været anvendt til forskning i astma hos voksne. Men børneastma er ikke ligesom astma hos voksne, da sygdommen i de tidlige stadier hos børn er anderledes end hos voksne. Ligeledes er børns omsætning af og følsomhed overfor lægemidler forskellig fra voksnes.

Forskning er nødvendig for at sikre at børn tilbydes diagnose og behandling baseret på sikker viden frem for gårsdagens overleverede visdom, samt for i fremtiden at kunne forebygge astma snarere end at lindre symptomer.
Danmark er internationalt blandt de førende i god og original klinisk forskning i børneastma.

Indsigt i de særlige forhold hos børn er derfor af afgørende betydning for forståelse af sygdommen og dens behandling. Desuden er psykosociale forhold meget forskellige fra voksnes, og mange lignende forhold gør, at børneastma ikke kan behandles på samme måde, som vi behandler astma hos voksne. Derfor er det slet ikke tilstrækkeligt udelukkende at forske i astma hos voksne.

Vi behøver forskning

“Man behandler bedst ved at sørge for god Luft i Stuen, ved ikke at lade Barnet komme for nær Ovnen, ved at lade det komme i fri Luft, naar Vejret blot på nogen måde tillader det, og ved at lægge lidt Vat eller et rent, uldent Stykke paa Brystet, som man kan indgnide med varm (ikke for varm) Olie.” -Dr Leopold Meyer “Den første Barnepleje”, 1895.

Prioriteret forskning

Årsager til børneastma

Vi kender kun lidt til de tidlige sygdomsmekanismer, derfor kan vi kun lindre og ikke forebygge eller kurere astma. Hovedparten af astmaforskningen har tidligere fokuseret på mekanismer hos voksne med allergi men i dag er der en stigende forståelse for betydningen af sygdommens tidlige faser dvs. hos børn og især småbørn. Men også betydningen af andre mekanismer som f.eks. virus, bakterier o.lign. er væsentlig. Det er derfor af største betydning, at forskning i de tidlige sygdomsmekanismer i barnealderen fremmes.

Tidlig diagnose af børneastma

Astma er vanskeligere at undersøge hos børn end hos voksne, i særdeleshed fordi helt små børn er vanskelige at undersøge og udspørge. Derfor er astma hos småbørn desværre ofte overset og underbehandlet. Der er derfor behov for at udvikle nye vurderingsmetoder af astma, som tager hensyn til børn og især småbørns særlige forhold.

Dansk børneastmaforskning på internationalt niveau

Dansk børneastmaforskning hører til i den internationale elite med mange markante publikationer i de største internationale tidsskrifter, tildelinger af internationale forskerpriser indenfor området, patentpriser, omfattende international foredragsaktivitet ved de største kongresser og samarbejde med de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder.
I flere tilfælde har de danske forskningsfund indenfor børneastma ført til patenter og industriel produktionssucces. Først og fremmest er mange gennembrud for diagnose og behandling af børneastma lanceret af dansk forskning.
Forskningens styrke illustreres af, at hvert af de tre danske universitetshospitaler har en professor i børnesygdomme med særlig ekspertise i børneastma

DSF bevilliger 24 millioner til forskning i børneastma

Professor ved Københavns Universitet Hans Bisgaard, som leder et nyt stort forskningsprojekt om astma og allergi, har modtaget 24. mio. fra Det Strategiske Forskningsråd.

Flere og flere børn får astma og sygdommen er i dag den mest almindelige kroniske lidelse blandt børn og den hyppigste årsag til, at børn bliver indlagt på hospitalerne.

Sammen med kolleger fra Danmark, USA og Holland vil Hans Bisgaard nu prøve at skaffe mere viden om årsagerne til astma og allergi, bl.a. ved at give et stort antal gravide kvinder høje doser D-vitamin og fiskeolie og så følge deres børn tre år efter fødslen for at se, om det er muligt ad den vej, at forebygge astma og allergi.

Denne strategi skyldes, at forskerne tidligt har vist et samspil mellem bakterier i luftvejene, tidlig ernæring og udvikling af astma.

Bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd er på 24 mio. kr. udgør knapt halvdelen af de samlede projektomkostninger på i alt 55 mio. kr. Bl.a. Lundbeck Fonden støtter også alliancen med ca. 20 mio. kr. Projektet starter 1. december, 2009.

Lundbeckfonden bevilliger 20 millioner kroner til COPSAC

Lundbeckfonden har tildelt 20 mio. kr. til COPSAC (Copenhagen Studies on Asthma in Childhood) til forskning i den tidlige udvikling af astma, allergi og eksem hos børn. COPSAC forsker blandt andet i, hvad genetisk disposition og bakteriefloraen i spædbørns luftveje har af betydning for astma og allergi. COPSAC er en forskningsenhed under Dansk BørneAstma Center.

Som følge af tildelingen af de 20 millioner kroner etableres ”Center for Translationel forskning i gen-miljø interaktion ved astma, eksem og allergi”. Det sker for at styrke koblingen mellem molekylær forskning og klinisk forskning på området. Centret er et samarbejde mellem COPSAC, Statens Serum Institut og Childrens Hospital of Philadelphia i USA.

– Bevillingen fra Lundbeckfonden er en anerkendelse af vores forskning. Etablering af det nye center og det kommende samarbejdet med Statens Serum Institut og Childrens Hospital of Philadelphia vil bringe dansk forskning i en unik og internationalt førende position indenfor forskning i gen-miljø interaktion ved astma, eksem, allergi, siger centrets leder professor Hans Bisgaard, Gentofte Hospital, der desuden er leder af Dansk BørneAstma Center.

Tildelingen sker som følge af, at Lundbeckfonden har besluttet at uddele én milliard kr. til forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne over de næste 3 år. I 2007 og 2008 støtter Lundbeckfonden etablering af forskningscentre, hvis sigte er, at bringe resultaterne af den grundvidenskabelige forskning hurtigere og mere effektivt i anvendelse til gavn for patienterne.

– Der er bred enighed om, at forskningsinvesteringer er blandt de bedste investeringer, som det danske samfund kan foretage. Det er glædeligt, at der fra politisk hold har vist sig en vilje til at forøge forskningsbevillingerne, men behovet er fortsat betydeligt bl.a. til etablering af forskningscentre på internationalt niveau, udtaler fondens formand, direktør, civ. ing. Arne V. Jensen i forbindelse med tildelingerne

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond. Afkastet af fondens formue anvendes bl.a. til støtte af videnskabelig forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne.

Om at deltage i klinisk forskning

Kliniske forsøg er undersøgelser, hvor man afprøver medicin på mennesker.

Området for kliniske forsøg er underlagt meget strenge og detaljerede regler, som dels sikrer forsøgspersonernes rettigheder og dels sikrer forsøgenes kvalitet.

Hovedprincippet

Hovedprincippet i kliniske forsøg er at forsøgspersonernes rettigheder, sikkerhed og velvære er de vigtigste faktorer og bør prioriteres højere end videnskabelige og samfundsmæssige principper.

Løbende overvågning

Dansk lovgivning styrer den korrekte udførelse af forsøgene og sikrer, at de bliver udført i overensstemmelse med høje etiske og videnskabelige standarder. To instanser overvåger løbende undersøgelserne.

  • Lægemiddelstyrelsen sikrer samfundets interesser. Dvs. at de kun giver tilladelse til at afprøve medicin, der er lægeligt begrundede behov for. Lægemiddelstyrelsen sikrer også, at den videnskabelige standard, dvs. forsøgets kvalitet, er i orden.
  • Den Videnskabsetiske Komité sikrer forsøgspersonernes interesser. Det vil sige, at de kun giver tilladelse til forsøg, som er etisk forsvarlige, og hvor forsøgspersonerne ikke lider overlast.

Før du beslutter dig

Den Centrale Videnskabsetiske Komites har skrevet pjecen “Før du beslutter dig” til forsøgspersoner i sundhedsvidenskabelige forsøg.

Lægemiddelindustien har skrevet et grundigt materiale om patienters deltagelse i kliniske forskningsprojekter.

Godkendelser af forskningsprojekter

Før et forskningsprojekt kan påbegyndes skal det godkendes af Lægemiddelstyrelsen og Den Videnskabsetiske Komité.

Tavshedspligt og personbeskyttelse

Alle de personer, du møder, har tavshedspligt, og alle data og svar bliver behandlet fortroligt og i en form, så ingen deltager kan identificeres.

Grundig information

Det er en afgørende pligt i et forskningsprojekt i Danmark at undersøgelsen forklares grundigt og at du informeres grundigt om alle tænkelige forhold af betydning for undersøgelsen. Både mundtligt og skriftligt.

Frivillig deltagelse

Det er helt frivilligt at deltage i undersøgelsen, og du kan når som helst trække dig ud igen. Også efter at undersøgelsen er startet.
Du får udleveret en skriftlig patientinformation, som du skal underskrive, hvis du ønsker at medvirke.

Forskningsetik

Børn er en sårbar gruppe, så hvordan sikrer man sig, at de ikke lider nogen overlast, når de deltager i forskningsprojekter?
Først og fremmest skal alle kliniske forskningsprojekter godkendes af en videnskabsetisk komité, der kritisk vurderer de undersøgelser, som børnene skal gennemgå.
En sådan komité består af fagfolk fra sundhedsvæsenet og almindelige borgere.Men der er stadig særlige aspekter ved at lave eksperimenter med småbørn, som ikke selv kan sige fra og som måske ikke selv har gavn af forskningen.
Dansk BørneAstma Center gennemfører derfor studier, som har til formål at undersøge, om det kan lade sig gøre at forske i børneastma på en måde, som lever op til forældrenes etiske ansvar.
Vi har bl.a. undersøgt, hvordan forældre til børn i alderen 0-5 år oplever det at være med i et meget omfattende og langstrakt forskningsprojekt, hvor blodprøver, prik- og lungefunktionstests er involveret. Undersøgelserne er baseret på en række interviews med mødre, som bl.a. fortæller om, hvordan deres børn har reageret på de forskellige undersøgelser, og hvorfor de har valgt at lade deres børn deltage i klinisk forskning.
Undersøgelsen er blevet offentliggjort i den engelske tidsskrift for pædiatri: Archives of Disease in Childhood. Læs her…
I et opfølgende studie planlægges det at interviewe børnene, når de er 6 år gamle.
Studierne gennemføres i samarbejde med afdeling for Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet.

Danske forskere finder nyt astmagen

Mere end hver 20. dansker lider af astma, der med anfald af hvæsende vejrtrækning, hoste og åndenød fører til dårlig livskvalitet, dårlig opfattelse af eget helbred og hyppigere helbredsbetinget jobskift eller-ophør, samt større sygefravær. Forskerne ved, at arvelige forhold spiller en afgørende rolle, men vi kender endnu ikke alle de ansvarlige gener. Professor Hans Bisgaard fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og hans forskergruppe har opsporet et nyt astma-gen.

Blandt børn findes astma, som er en kronisk og uhelbredelig sygdom, hos hver 10. og trods mange års forskning, ved vi stadig meget lidt om de faktiske årsager, og mulighederne for at forebygge og behandle lidelsen.

– Det nye gen vil hjælpe os til bedre at forstå årsagerne til astma, fortæller professor Hans Bisgaard.

Kortlægning af genomet giver nye muligheder

Det humane genom. Grafik: Webridge

De senere år har den genetiske forskning gennemgået så store teknologiske gennembrud, at det i dag er muligt i detaljer at beskrive hele menneskets DNA – en såkaldt genom-scanning. For to år siden blev denne metode første gang anvendt i større målestok og det førte til opdagelsen af et nyt astma-gen.

Og nu har professor Hans Bisgaard fra Københavns Universitet, som leder Dansk BørneAstma Center, fundet endnu et gen, som spiller en rolle i astma. Han og kollegerne fra Children’s Hospital of Philadelphia (CHOP) foretog en genom-scanning af en stor gruppe på 3377 børn med astma fra både Europa og USA, og fandt på den måde et hidtil ukendt astma-gen som har navnet DENN1B.

Genet er aktivt i celler, som deltager i kroppens immunforsvar. Præcist hvordan DENN1B medvirker til, at en patient udvikler astma er endnu ukendt, men det spiller en rolle hos både europæiske og afrikanske børn.

Vi har fundet dette gen, og det skal naturligvis undersøges yderligere i fremtidige studier. Vi håber, at det vil føre til bedre diagnostik, forebyggelse og behandling af astma hos børn, siger professor Hans Bisgaard.

Opdagelsen blev offentliggjort i det anerkendte amerikanske “New England Journal of Medicine.”

Se også artiklen på videnskab.dk.

Dansk børneastmaforskning på internationalt niveau

Dansk børneastmaforskning hører til i den internationale elite med mange markante publikationer i de største internationale tidsskrifter, tildelinger af internationale forskerpriser indenfor området, patentpriser, omfattende international foredragsaktivitet ved de største kongresser og samarbejde med de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder.

I flere tilfælde har de danske forskningsfund indenfor børneastma ført til patenter og industriel produktionssucces. Først og fremmest er mange gennembrud for diagnose og behandling af børneastma lanceret af dansk forskning.

Forskningens styrke illustreres af, at hvert af de tre danske universitetshospitaler har en professor i børnesygdomme med særlig ekspertise i børneastma



KONTAKT

DBAC
Dansk BørneAstma Center
Herlev og Gentofte Hospital
Telefon +45 3867 7360
kontakt@dbac.dk
DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video
DBAC