Allergi kan forværre en astmabetændelse. Derfor bør alle børn, som er i fast forebyggende behandling for astma, testes for allergi.
Heldigvis er der mange allergier, som er uden betydning for astma eller kun har en meget ringe betydning. Det er næsten udelukkende allergener som støvmider, dyrehår og pollen, som har betydning for astma. Fødemidler udløser meget sjældent astmaanfald.
Hvis barnet har allergi for støvmider eller dyrehår, er det muligt at fjerne en del af allergenerne i miljøet. Det kan bedre astmasygdommen, men det er dog sjældent, at børn bliver helt raske, alene fordi man fjerner allergenerne. Børn med astma og allergi har tilbøjelighed til at udvikle nye allergier, derfor er det uklogt at anskaffe pelsdyr.
Allergi er sjældent betydende for astma hos småbørn, og det vil hos småbørn derfor formentlig have større effekt at forsøge at forebygge luftvejsinfektioner. Hos skolebørn derimod, har ca. 2/3 af de skolebørn, der har astma, også allergi.
Allergener er stoffer, der fremkalder allergi og astma.
De mest almindelige allergener er:
Det er ganske enkelt at undersøge, hvilke allergener et barn ikke kan tåle. Ved en allergitest prikkes små mængder af de forskellige allergener ind i huden. Efter 15 minutter reagerer huden med rødme og hævelse, hvis barnet er allergisk over for et eller flere af allergenerne. Skimmelsvamp er sjældent et allergen.
Støvmideallergi viser sig oftest om natten og om morgenen, hvor man har været i kontakt med støvmiderne i sengen.
Støvmider er mikroskopiske dyr (0,1 mm), som lever, hvor der er varmt, fugtigt og rigeligt med hudskæl fra mennesker. Menneskers senge er derfor det bedst tænkelige miljø for dem.
Miderne er ikke i stand til at hoppe rundt, så som regel er der kun få mider uden for soverummene, og det er derfor først og fremmest soveværelset, der skal saneres.
De formerer sig bedst ved høj luftfugtighed, og der er derfor flest støvmider i oktober og november, hvor luftfugtigheden er høj indendørs. Den eneste sikre måde at holde hjemmet fri for støvmider er ved at holde luftfugtigheden under 45%, for så kan de ikke leve.
Mange hjem har en højere luftfugtighed, som kommer mange steder fra. Der kan være utætheder, som gør, at regnvand siver ind, dårlig isolation, manglende ventilation og udluftning, for mange potteplanter, damp fra badeværelset, madlavning, tørretumbler og lignende.
Dog er de dominerende årsager til fugtighed i hjemmet som regel byggetekniske, som fx grundfugt via fundamentet og dårligt luftskifte i boligen. Man kan selv bringe luftfugtigheden ned i sit hjem ved at sørge for rigelig udluftning. Soveværelser skal luftes ud kort og kraftigt både morgen og aften og gerne udstyres med luftventiler. Rum med stor fugtighed som badeværelse, køkken og vaskerum skal udluftes konstant, og man skal sørge for, at der er aftrækskanaler fra fugtige rum.
Almindelig rengøring hjælper ikke meget på støvmiderne, men selvfølgelig er det en god idé at have et rengøringsvenligt soverum. Glatte flader er nemmere at gøre rene, men vask ikke for meget med vand, det øger også luftfugtigheden. Derimod er det en god ide at støvsuge madrasserne jævnligt for at fjerne støvmiderne og deres ekskrementer.
Vask sengetøjet hyppigt, dyner og puder gerne hver tredje måned. Der findes syntetisk allergivenligt sengetøj, som kan tåle at blive vasket igen og igen og også dun- og fjerdyner, der kan tåle vask ved 60 grader, som er den temperatur støvmiderne dør ved.
Efter en tid, hvor der er taget højde for de nævnte ting, kan man i særlige tilfælde undersøge, hvor mange mider der er tilbage i sengemiljøet og så beslutte, om der er behov for yderligere sanering.
Pollen er støv fra planterne, og pollenallergikere er frem for alt udsat for allergi fra marts – august.
De vigtigste typer pollen er:
Mængden af pollen i luften varierer dag for dag og efter årstiderne. Antallet af pollen er også afhængigt af vejret. Der er flest pollen i tørt og solrigt vejr, hvorimod regn og fugt reducerer pollen i luften. Hver dag i sæsonen kan man høre de aktuelle pollental i radio og TV.
Dyrehår er meget stærke allergener. Derfor kan allergikere reagere på selv ganske få hår, som sidder i tøjet på folk, der har husdyr hjemme. Dyrehår stammer fra pelsdyr som fx hunde, katte og heste.
Det kan være et problem helt at undgå kontakt med dyrehår, fordi de er så udbredte i danske hjem. Vi har faktisk flere husdyr end børn i Danmark. Fordi et barn har allergi overfor ét dyr, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet reagerer på alle dyr. Men allergien afslører barnets tendens til at udvikle flere allergier.
Det kan tage lang tid at komme af med alle dyrehårs-allergener, hvis man har haft dyr i hjemmet, derfor kan der gå måneder, før symptomerne forsvinder, efter at man har skaffet sig af med dyret.
Det er værd at huske på, at ingen er født allergisk, men mange er født med en tilbøjelighed til at udvikle allergi. Børn vil typisk udvikle allergi mod det, de er mest udsat for. Hvis man har kat, bliver man typisk allergisk over for katte. Børn med katteallergi behøver ikke at være allergiske over for hunde, men katteallergien har vist, at den medfødte tilbøjelighed er til stede.
Det er klogt ikke at anskaffe pelsdyr, hvis barnet har fået konstateret astma eller allergi.
Skimmelsvamp er relativt sjældent som betydende allergen.
Fra juli og frem til frosten sætter ind er skimmelsvamptallet højst, men der findes skimmesvampesporer hele året.
Allergivaccination af børn er et omdiskuteret emne. Vaccine skal kun overvejes hvis barnet ikke kan klare sig tilfredsstillende igennem pollensessonen med div. astma og allergi medicin. Det er derfor vigtigt at forsøge sig med grundig medicinering før vaccine overvejes.
Vaccine kan gives på 2 måder: som en række stik hos lægen eller som en daglig pille i 3 år. Begge metoder er forbundet med usikker effekt og en risiko for at barnet går i chok i forbindelse med vaccinationen.
