DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

Generelt om eksem

  • Knud har tabt pusten
  • Om DBAC
    • Fonde
    • Sponsorer
    • Patient- og lægeorganisationer
    • Beliggenhed
    • Jobs
    • Kontakt
    • Hjælp os med at hjælpe
    • Litteratur til forældre
    • Persondatapolitik
    • Bestyrelsen
  • Forskning
  • Metoder
  • Spil
  • Undersøgelser
  • ABC-DK
  • Nyheder
  • Om astma
    • Generel astma behandling
      • Astmabehandling småbørn
      • Behandling af astma hos større børn
    • Generelt om astma hos børn
      • Asthma hos små børn
      • Astma hos større børn
    • Gode råd
    • Undersøgelser
  • Input fra COPSAC familier
  • Forskningscentre
  • Forebyggelse
  • video
  • Generelt om allergi
  • Generelt om eksem
Home Dansk BørneAstma Center Generelt om eksem

Børneeksem

Cirka hvert 7. barn får børneeksem

Astma og børneeksem forekommer ofte hos de samme børn, men det er dog kun hver 5. barn med børneeksem, som får astma, så astmaeksem er faktisk et uheldigt udtryk. Eksemet starter oftest i det 1. leveår, og de fleste børn vokser fra eksemet inden skolealderen.

Hos spædbørn er det typisk et tørt, rødt, skællende eksem i ansigt, og på halsen. Senere er eksemet typisk lokaliseret i bøjefurerne (albuebøjninger, knæhaser, håndled), hvor huden bliver fortykket og furet. Barnet kan være svært plaget af kløe, som kan forstyrre søvn og god trivsel. Ligesom astma optræder børneeksem typisk i familier med sygdomme som astma, høfeber og eksem. Børneeksem kaldes også atopisk eksem, atopisk dermatitis, astmaeksem eller prurigo Besnier.

Årsager til børneeksem

Man kender ikke årsagen til børneeksem – ud over at det er arveligt. Forskning ved Dansk BørneAstma Center har i 2006 afdækket et afgørende gen for udviklingen af eksem. Dette genetiske anlæg til børneeksem medfører en “utæt” hudbarriere.

Allergi kan forværre børneeksem. Allergierne er oftest overfor fødemidler som mælk og æg, mens støvmider, pelsdyr og pollen sjældent er af betydning. Allergi kan forværre eksemet, men er aldrig eneste årsag. Dvs. eksemet skal i alle tilfælde behandles.

Der er flere ting, der kan forværre barnets børneeksem

  • Huden er sart for irritation som fx fra uld. Bomuld tåles godt.
  • Varme og sved fremmer kløen.
  • Hyppige bade og især sæbe udtørrer huden og bør derfor begrænses.

Hos de fleste børn bliver eksemet meget bedre om sommeren og ved rejser sydpå. Der er dog enkelte som faktisk har det værst om sommeren, formentligt pga. sved. I nogle tilfælde skyldes en opblussen at eksemet er blevet inficeret med bakterier. Her er det nødvendigt med antibiotika.

For det meste er hverken bakterier eller virus af betydning. Men eksemet er en betændelse i huden, ligesom astma er en betændelse i luftvejene.

Behandling af børneeksem

Børneeksem behandles med fugtighedscreme og lokalsteroid. Huden hos eksembarnet er derfor meget tør og har brug for fugtighedscreme, gerne flere gange dagligt og efter bad.

Der findes mange typer fugtighedscreme, som man kan bruge, men det vigtigest er at fedtprocenten er høj og gerne over 70%.
Da eksemet er en betændelse i huden, er behandlingen ved eksem også lokalsteroid.

Behandling af børneeksem med lokalsteroid

Man bruger lokalsteroid til behandling, fordi eksemet er en betændelse i huden. Ved korrekt anvendelse er det en effektiv behandling uden bivirkninger. Ligesom astmabørn er mange eksembørn unødigt plagede af deres sygdom pga. forældres angst for behandling med lokalsteroid.

Det er bedst at behandle ”aggressivt”, dvs. holde eksemet væk frem for at vente og se om det mon ikke forsvinder. Man skal derfor være opmærksom på opblussen (fx tiltagende rødme af huden, udslettet breder sig, eller kløen tiltager). Hvis man hele tiden er opmærksom på opblussen og behandler straks, man ser eksemet, ender man med at anvende mindre medicin, end hvis man er ”forsigtig” og afventende.

Lokalsteroid inddeles i 4 grupper:

  • Gruppe 1 er den mildeste gruppe (Hydrokortison®, Mildison®, Hyderm®) og kan købes håndkøb, fordi den i praksis er uden bivirkninger. Gruppe 1 foretrækkes til den tynde hud, fx i ansigtet og hals og til meget mildt eksem.
  • Gruppe 2 (Locoid®, Kenalog®, Emovat®) er tilstrækkelig til at behandle de fleste småbørn med eksem.
  • Gruppe 3 (Elocon®, Diproderm®, Betnovat®) kan anvendes ved forværring af eksemet.
  • Den stærkeste gruppe 4 anvendes ikke til småbørn.

Lokalsteroiderne findes som:

  • creme (ikke særlig fed, bruges ved fugtigt eksem)
  • salve (fed som vaseline, bruges ved meget tørt eksem)
  • fedtcreme (midt imellem creme og salve)

Lokalsteroid skal påsmøres eksemet i tyndt lag. Hvis man med ugers mellemrum holder pauser, er det en sikker behandling uden bivirkninger. Kun ved et langvarigt overforbrug af lokalsteroid kan man fremkalde bivirkninger som tynd hud. Fortsæt behandlingen til eksemet er væk, eller i hvert tilfælde ikke længere er rødt, og fortsæt så med fugtighedscreme. Der kan være en fordel i at trappe langsomt ud af cremen for at undgå opblussen i eksemen.



KONTAKT

DBAC
Dansk BørneAstma Center
Herlev og Gentofte Hospital
Telefon +45 3867 7360
kontakt@dbac.dk
DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video
DBAC