Metoder

Dansk BørneAstma Center har udviklet og forfinet en række metoder, der anvendes til at diagnosticere og overvåge astma hos børn. Her præsenterer vi et udvalg af de vigtigste metoder, der anvendes på Dansk BørneAstma Center.

FeNO (stationær)

FeNO er en veletableret metode til vurdering af børneastma på børneastmaklinikker.

Dansk BørneAstma Center anbefaler metoden anvendt som beskrevet på de efterfølgende sider.

Generelt

Bronkodilatation medfører en kortvarig mindre stigning i FeNO, derfor skal fysisk anstrengelse og B2-agonist undgås umiddelbart forud for en FeNO test. Af samme grund skal FeNO udføres før spirometri.

Enkelte fødevarer indeholder store mængder nitrat, som omdannes til NO (f.eks. spegepølse, spinat o. lign.) og bør derfor undgås i timen før testen.

Aktuel infektion med virus eller bakterier medfører en væsentlig forhøjelse af FeNO.

Rygning reducerer FeNO signifikant, og FeNO kan derfor være vanskeligt at tolke hos rygere.

Udstyr

Aerocrine NiOX® analyzer med software 2.0.

Manual til NiOX hentes her… (pdf)

Indstillinger

Der anvendes forskellige indstillinger for børn over og under 9 år. Det anbefales, at indstillinger gemmes i “profiler”.

Skema vedr. indstillinger hentes her… (pdf)

Metode

Ved ny patient: indtast persondata og vælg ballon som visuel feedback.

Vælg ”clinical mode”.

Indstillinger vælges i henhold til barnets alder (se under apparatur).

Maksimal inspiration fra apparatet (NO fri luft).
Langsom udånding i 6 eller 10 sekunder afhængig af alder (se ovenfor). Udåndingsflow på 50 ml/s, hjulpet dels af apparatets trykstyrede modregulering dels af et visuelt feedback.

Der foretages 2 målinger indenfor 15 minutter.

Tolkning

FeNO er forhøjet ved astma.

Allergisk rhinitis kan i nogle tilfælde medføre forhøjet FeNO uden, at dette behøver at være relateret til en astmasygdom.

Steroidbehandling nedsætter FeNO indenfor få dage.

Rygning kan nedsætte FeNO.

Referencer

ATS/ERS Recommendations for Standardized Procedures for the Online and Offline Measurement of Exhaled Lower Respiratory Nitric Oxide and Nasal Nitric Oxide, 2005. Am.J Respir.Crit Care Med. 171:912-930.

Buchvald, F., E. Baraldi, S. Carraro, B. Gaston, J. de Jongste, M. W. Pijnenburg, P. E. Silkoff, and H. Bisgaard. 2005. Measurements of exhaled nitric oxide in healthy subjects age 4 to 17 years. J Allergy Clin.Immunol 115:1130-1136.

Helkropsplethysmografi (sRaw)

Anvendelse af helkropspletysmograf er en ny metode til vurdering af lungefunktion hos småbørn med børneastma. Dansk BørneAstma Center anbefaler metoden anvendt som beskrevet i de nedenstående sider.

Generelt

sRaw (specific airway resistance) måles i en bodyboks (helkropspletysmograf).

Flow ind og ud af lungerne (delta V’) måles under tidalvejrtrækning ved hjælp af pneumotachograph. Samhørende tryksvingninger forårsaget af thorax og abdomens bevægelser (dvs. de trykændringer, som kræves for at drive det målte flow) måles ved hjælp af tryksensorer i boksen.

Tryk måles typisk som den kalibrerede volumen ændring (delta Vpleth). I analogi med Ohms lov er modstanden således forholdet mellem tryk ændringer og flow ændringer. Flow ind og ud af lungerne korrigeres til BTPS (“Body Temperatur, atmospheric Pressure and Saturation with water vapour”).

sRaw = (delta Vpleth / delta V’) x (Pamb – PH2O)

Ohms lov: R = V/I

Forudsætninger

Patient

Målgruppen er småbørn i alderen 2-6 år.
3 uger fra sidste akutte astmaepisode før måling.
3 uger fra sidste luftvejsinfektion før måling.

Medicin pause før sRaw måling

Korttidsvirkende beta-2 agonist: 8 timer
Langtidsvirkende beta-2 agonist: 24 timer
Leukotrien-receptor antagonist: 5 døgn
Antihistaminer: 48 timer

Udstyr

MasterScreen Body Unit. (E. JAEGER GmbH, Wuerzburg, Germany). Kalibreres en gang dagligt.

Software JLAB version 4.53

Maske med fast mundstykke som ikke kan komprimeres (Fx Astratech No. 2).

Der er ikke nødvendigt at lukke munden om mundstykket, idet næseånding forhindres blot ved at åbne munden. Masken støtter kinderne, og mundstykket sørger for, at vejrtrækningen sker gennem munden.

Metode

Barnet sidder alene i bodyboksen med lukket dør. En ledsager kan evt. sidde i boksen, men ledsageren skal da udånde langsomt under målingen. Det tilstræbes, at barnet trækker vejret 30-45 gange pr. min.

“Loops” på skærmen viser sammenhængen mellem tryk/volumen (x-akse) og flow (y-akse). Dvs. det tryk der kræves for at drive det målte flow ind og ud af lungerne. sRaw er hældning af kurven, og der vælges ideelle loops:
– Kurverne skal ligne smalle sløjfer og tilnærmelsesvis en ret linie.
– Loopen skal ligge “symmetrisk” omkring den rette linie (hældningen), som berører “ydersiden” af den øverste del af sløjfen og “indersiden” af den nedre.
– Loopen må gerne være “lille/kort” (et lille flow) så længe den er smal.
– “åbne” loops indikerer normalt manglende BTPS korrektion

BTPS korrektion:
– sker automatisk ved resultat beregning.
– kan gennemtvinges manuelt: “Automatic ASC optimization” eller F4.

Resultat beregnes som median af fem loops.

Ved ledsager korrigeres der for volumen, som ledsageren fortrænger i boksen (800 L), dvs.: sRaw resultat x (800-ledsager vægt)/800

Baseline sRaw fastlægges ved dobbeltbestemmelse, som ikke må afvige mere end + 0,3[kPa*s].

Tolkning

Normal værdi: sRaw 1,3 + 0,3 kPa*s (uafhængig af højde og køn).

Stejle loops afspejler lille sRaw. Ved stigende modstand “ligger” loops hældningen sig ned.

sRaw loops før og efter provokation af barn med astma.

Referencer

Bisgaard H, Klug B. Lung function measurement in awake young children. Eur Respir J 1995; 8(12):2067-75

Bisgaard H, Nielsen KG. Plethysmographic measurements of specific airway resistance in young children. Chest 2005; 128(1):355-62

Løbetest

Løbetest er en god metode til at diagnosticere astma hos skolebørn.
Dansk BørneAstma Center anbefaler, at metoden udføres som beskrevet på de nedenstående sider.

Generelt

Patient

3 uger fra sidste akutte astmaepisode
3 uger fra sidste luftvejsinfektion
Velegnede sko

Medicinpause før test

Korttidsvirkende beta-2 agonist: 8 timer
Langtidsvirkende beta-2 agonist: 2 døgn
Leukotrienantagonister: 5 døgn
Antihistaminer: 3 døgn

Spirometri

Reproducerbare FEV1 målinger (2 bedste < 5 % difference)
FEV1 > 60 % af forventet for højden og 80 % af normalt bedste værdi

Udstyr

Løbebånd med justerbar hastighed og hældning.
Pulsmåling med radiotelemetri. Sender spændes om brystet.
Tør atmosfærisk luft fra vægudtag, som tilsluttes en to-delt maske (Hans Rudolph®), der adskiller næse/svælgrum. – Alternativt kan der benyttes en næseklemme, hvis luftfugtighed i undersøgelsesrummet kan holdes under 50%
Spirometer
Sele ophængt i loftet tilrådes.

Metode

Baseline spirometri før løbetest.
6 min. løb med puls på min. 180 ± 5 pr. min. de sidste 5 min. Start med 10% hældning på løbebånd.
Primært øges løbebåndets hastighed indtil submaximal puls jf. ovenstående. Sekundært øges hældning.
Spirometri efter afsluttet løb til tiderne: 1, 3, 5, 10 & 15 min.
Korttidsvirkende beta-2 agonist efter sidste spirometri-måling, hvis barnets er faldet > 15% i FEV1 eller før ved svær klinisk astma.
Det skal sikres, at FEV1 > 90% af baseline værdi inden hjemsendelse.

Tolkning

FEV1 falder ≥ 15 % = sikker positiv test
FEV1 falder 10 til 15 % = ”gråzone positiv”
FEV1 falder <10 % = negativ test (ingen eller minimal astma, evt pga behandling)
FEV1 stiger = normalt fysiologisk fænomen (astma er højst usandsynligt)

Referencer

Crapo RO et al. Guidelines for methacholine and exercise challenge testing 1999. Am J Respir Crit Care Med 2000; 161 (1):309-329.

Hyperventilationstest

Hyperventilationstest er en god metode til diagnostik af astma med høj sensitivitet og specificitet (1).
Dansk BørneAstma Center anbefaler, at metoden anvendes, som beskrevet på de nedenstående sider.

Generelt

Hyperventilationstesten er især anvendelig hos småbørn, som ikke kan gennemføre en løbetest.
Hyperventilationstest med tør luft efterligner situationer med anstrengtsudløst astma (løbetest). Hyperventilation forårsager afdampning og dermed udtørring af luftvejene, som forårsager en frigørelse af inflammationsmediatorer i luftvejenes slimhinde. Dette udløser bronkokonstriktion.

Anvendelse af kold luft bidrager formentlig med en mindre komponent, men forskellen mellem tør og kold luftsprovokation er ringe (2).

Patient

3 uger fra sidste akutte astmaepisode
3 uger fra sidste luftvejsinfektion

Medicin pause før test

Korttidsvirkende beta-2 agonist: 8 timer
Langtidsvirkende beta-2 agonist: 24 timer
Leukotrien-receptor antagonist: 5 døgn
Antihistaminer: 48 timer

Udstyr

Kommer snart…

Metode

Kommer snart…

Tolkning

sRaw stiger > 20% indikerer sikker øget BR.
sRaw stiger 0-20% = ”gråzone”.
sRaw falder = negativ test. (ingen eller minimal BR, evt. pga. behandling)

Referencer

Nielsen KG, Bisgaard H. Lung function response to cold air challenge in asthmatic and healthy children of 2-5 years of age. Am J Respir Crit Care Med 2000; 161(6):1805-1809.
Nielsen KG, Bisgaard H. Hyperventilation with cold versus dry air in 2- to 5-year-old children with asthma. Am J Respir Crit Care Med 2005; 171(3):238-241.

Allergitest

Dansk BørneAstma Center anbefaler vejledning for udredning af allergi udarbejdet af Dansk Pædiatrisk Selskabs Allergiudvalg.
Klik her for at hente vejledningen… (pdf)

DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023