DBAC DBAC DBAC DBAC
  • Dansk BørneAstma Center
    • Om DBAC
    • Beliggenhed
    • Fonde og donationer
    • Persondatapolitik
  • Børneastma
    • Generelt om astma hos børn
    • Asthma hos små børn
    • Astma hos større børn
    • Generel astma behandling
    • Astmabehandling småbørn
    • Astmabehandling større børn
    • Undersøgelser
    • Gode råd
    • Litteratur til forældre
  • Allergi og eksem
    • Generelt om allergi
    • Mælkeallergi
    • Generelt om eksem
  • Kliniske studier
    • COPSAC 2010 (ABC)
    • COPSAC-Severe
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
  • Video

FAVORIT

    Home FAVORIT

    Forskningsprojekt – forebyggelse af astma hos børn – FAVORIT

    Dansk BørneAstma Center, Herlev-Gentofte Hospital er i gang med at sammensætte et nyt nationalt forskningsprojekt, som undersøger om tilskud af fiskeolie og D-vitamin under graviditeten kan forebygge astma hos børn.

    Hvis du er interesseret i at høre mere om studiet, så klik her for at tilmelde dig

    Baggrund for forskningsprojektet

    Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme hos børn. Sygdommen resulterer i gentagne episoder med besværet vejrtrækning med rallende/hvæsende vejrtrækning, åndenød, trykken for brystet og hoste. Der har gennem de sidste årtier været en stigning i forekomsten af børneastma, uden at man med sikkerhed har kunnet forklare hvorfor. I øjeblikket oplever halvdelen af ​​små børn astmatiske symptomer, 20 % har tilbagevendende symptomer, og i skolealderen får 10 % en astmadiagnose. Astma er hovedårsagen til kronisk medicinbrug og indlæggelse af små børn og har en stor indvirkning på børnene og deres familiers trivsel og er også en betydelig socio-økonomisk byrde for samfundet. Blandt børn med astma er det børn i førskolealderen, der har den højeste hyppighed af skadestuebesøg og 1 ud af 3 kræver indlæggelse efter et besøg i en akutmodtagelse.

    Dansk BørneAstma Center har tidligere gennemført et studie med 700 kvinder, der viste, at tilskud med både D-vitamin og fiskeolie i graviditeten har en beskyttende effekt på udvikling af børneastma og hyppigheden af luftvejsinfektioner i barndommen. Den beskyttende effekt af både D-vitamin og fiskeolie menes at være via en gavnlig effekt på immunsystemets modning allerede under graviditeten, hvor fosterets immunsystem udvikler sig. I det tidligere studie fandt vi desuden, at hos de kvinder, der modtog fiskeolietilskud, var effekten størst hos dem, der havde de laveste niveauer af n-3 fedtsyrer i blodet ved forsøgets start.

    Formålet med forskningsprojektet

    Vi ønsker nu at gennemføre et stort nationalt studie med 4.000 gravide kvinder, der enten skal have et dagligt fiskeolie tilskud eller placebo (rapsolie) eller et tilskud af høj dosis D-vitamin eller placebo i 3. trimester af graviditeten. Vi vil undersøge, hvorvidt moderens indtagelse af enten fiskeolie (n-3 fedtsyrer) eller høj dosis D-vitamin D graviditeten nedsætter barnets risiko for at udvikle astma i den tidlige barndom samt om der er en positiv effekt på antallet af lunge- og mave-tarm infektioner, falsk strubehoste, samt udvikling af børneeksem og allergi, udvikling af motoriske og sproglige milepæle, risiko for knoglebrud samt væksten i barndommen (højde og vægt) ved hjælp af elektroniske registreringer af symptomer og medicinforbrug hver 14. dag i barnets første 3 leveår.

    Deltagere i forskningsprojektet vil blive bedt om at aflevere en blodprøve på et filterpapir, som opsamles hjemme via et prik i fingeren på et udleveret kit. Filterpapiret vil blive sendt til analyse for niveauet af n-3 fedtsyrer i blodet. Hvis deltageren har lavt niveau af n-3 fedtsyrer i blodet, så vil vedkommende blive inviteret til at deltage i fiskeolie studiet, hvor der ved hjælp af en lodtrækning bliver udleveret enten kapsler med fiskeolie eller placebo (rapsolie). Hvis deltagerens n-3 fedtsyrer niveau er højt, så vil vedkommende derimod blive tilbudt at deltage i D-vitamin studiet, hvor der ved hjælp af en lodtrækning bliver udleveret enten vil få høj-dosis D-vitamin tilskud eller placebo. Kvinderne i placebo gruppen vil blive opfordret til at tage et D-vitamin tilskud svarende til det tilskud som anbefales af Sundhedsstyrelsen.

    Nytte ved forskningsprojektet

    I dag har vi meget begrænsede muligheder for forebyggelse af astma og luftvejsinfektioner hos børn. Dette studie er en unik mulighed for at afprøve et lovende forebyggende tiltag. Såfremt resultaterne i vores tidligere studie bekræftes, vil det have direkte implikationer for anbefalinger om kosttilskud til gravide og dermed muliggøre målrettet forebyggelse af børneastma og luftvejsinfektioner. Det er håbet, at dette studie kan være med til at udvikle en personlig forebyggelsesstrategi for børneastma, så man i fremtiden kan nøjes med at give kosttilskud til de kvinder, der vil have størst gavn af fiskeolie eller høj dosis D-vitamin i graviditeten.

    Forebyggelse af børneastma vil have stor betydning for livskvaliteten hos de børn og familier, der ellers ville blive ramt af astma og luftvejsinfektioner. Da børneastma og luftvejsinfektioner hænger sammen med nedsat lungefunktion senere i livet, er det endvidere muligt, at fiskeolie eller D-vitamin tilskud også vil have en gavnlig effekt på lungesygdom i voksenalderen.

    Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper

    Både i vores tidligere studie, samt i en række andre tidligere studier har man ikke observeret, at fiskeolietilskud i graviditeten har forårsaget nogen alvorlige bivirkninger såsom blødningskomplikationer eller andet ubehag, bortset fra nogle kvinder, der rapporterede en ubehagelig smag.
    Flere tidligere studier har vist, at fiskeolietilskud i graviditeten kan forlænge varigheden af svangerskabet med et par dage, men uden ledsagende komplikationer hverken for mor eller barnet. Desuden har vi i vores tidligere studie set, at fiskeolietilskud i graviditeten øgede børnenes vækst gennem barndommen, således at børnene i 6-års-alderen havde en øget mængde knogle-, muskel- og fedtvæv.

    Kendte potentielle bivirkninger af forgiftning med D-vitamin er forhøjet calcium, kvalme, opkastning, nedsat appetit og vægttab, svaghed, nyresten og desorientering. I vores tidligere studie, hvor vi har givet samme dosis, var der ingen kvinder eller børn, der oplevede bivirkninger ved at tage høj dosis D-vitamin tilskud.
    Desuden skal der afsættes tid hjemme til at udfylde et tilsendt link hver 14. dag omkring symptomer, medicinforbrug, fravær fra daginstitution m.v.



    KONTAKT

    DBAC
    Dansk BørneAstma Center
    Herlev og Gentofte Hospital
    Telefon +45 3867 7360
    kontakt@dbac.dk
    DBAC • Herlev og Gentofte Hospital • Danmark © 2023
    • 20200227-P4-morgen-Rikke
    • Astma hos skolebørn
    • Astma hos små børn (Bisgaard)
    • COPSAC Acute (Antibiotika)
    • COPSAC informationsaften
    • COPSAC-Severe
    • Dansk BørneAstma Center
      • ABC-DK
      • Forebyggelse
      • Forskning
      • Forskningscentre
      • Generelt om allergi
      • Generelt om eksem
      • Input fra COPSAC familier
      • Knud har tabt pusten
      • Metoder
      • Nyheder
      • Om astma
        • Generel astma behandling
          • Astmabehandling småbørn
          • Behandling af astma hos større børn
        • Generelt om astma hos børn
          • Asthma hos små børn
          • Astma hos større børn
        • Gode råd
        • Undersøgelser
      • Om DBAC
        • Beliggenhed
        • Bestyrelsen
        • Fonde
        • Hjælp os med at hjælpe
        • Jobs
        • Kontakt
        • Litteratur til forældre
        • Patient- og lægeorganisationer
        • Persondatapolitik
        • Sponsorer
      • Spil
      • Undersøgelser
      • video
    • FAVORIT
    • Forebyggelse af astma hos børn (TEST-tilmelding)
    • Forebyggelse af astma hos børn (TEST)
    • Hans Bisgaard
    • Hans Bisgaard nekrolog
    • Indeklima og sundhed på Bellahøj
    • Lokale steroider for børn med astma
    • Mælkeallergi
    • myter og fakta om børneastma
    • Persondatapolitik
    DBAC