FORSKNING Fiskeolie under graviditeten nedsætter risikoen for, at børn udvikler astma, viser ny forskning.
København. Børn har mindre risiko for at udvikle astma, hvis deres mødre har indtaget fiskeolie under graviditeten.
Det viser et nyt studie fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
-Fiskeolie indeholder langkædede fedtsyrer, og et højt niveau af dem hjælper til at reducere børnenes risiko for at udvikle astma, siger klinisk professor Hans Bisgaard i en pressemeddelelse.
Forskerne har fulgt en gruppe gravide og deres børn siden 2010.
Resultaterne viser, at risikoen for, at børn udvikler astma, nedsættes med en tredjedel, når mødrene indtager fiskeolie under graviditeten.
-Effekten er tydeligst hos de kvinder, der i forvejen har et lavt niveau af fedtsyrerne.