Kære ABC-familie,
Som I sikkert har hørt, holdt vi en informationsaften d. 3. februar på Gentofte Hospital. Da det ikke var alle, der havde mulighed for at deltage, vil vi her kort gengive hovedtrækkene i mødet.
Professor Hans Bisgaard bød velkommen og takkede deltagerne – både for at være kommet, og for hele den indsats I lægger i at hjælpe børn ramt af astma.
Vores grundlæggende teori er at astma skyldes et samspil af gener og miljø. Miljøets input er muligvis balancen af bakterietyper hos det nyfødte barn. Fra salen blev der spurgt om det relaterede til det fund, at børn født ved kejsersnit har mere astma – hvilket er fuldstændig korrekt. Det er netop derfor vi undersøger bakterie-sammensætningen i mødrenes vaginalpodning: den sammenholder vi med bakteriekoloniseringen af børnenes hud og luftveje og, senere med, om de får astma.
Eksempelvis har vi i vores tidligere studie, COPSAC, påvist at symptomfrie, dvs. raske, nyfødte med lungebetændelsesbakterier i luftvejene har en øget risiko for astma. Og at nyfødte med kun få typer tarmbakterier i stedet for en bred vifte, har en større risiko for allergi. Men andet end bakteriebalancen kan påvirke hvordan generne udtrykker sig. For eksempel har vi vist at genet for tørre hudsygdomme, filaggrin, udløses af kattehold. Puslespillet er uendelig komplekst.
Det er jo baggrunden for den nye, store kohorte, som I er en del af, ABC kohorten. I er knap 700 familier, som i første omgang skal følges i 3 år, med sygdomsbeskrivelse, undersøgelse af genetiske forhold og bakterie- og virusforhold, og nogle behandlingsforsøg: vitamin D, fiskeolie, influenzavaccine og antibiotisk behandling af astma.
Anne Mølgaard, vores Data Manager, forklarede hvordan vi opbevarer de biologiske prøver, I leverer. Dagbogsoplysninger og andre data, bliver tastet ind i en database mens de biologiske prøver opbevares i -80º frysere, indtil de bliver sendt til analyse hos vores samarbejdspartnere i ind- og udland.
Anne præsenterede også ”ABC i tal”: I er nu 697 aktive familier, med sidste barn forventet født primo marts og en god fordeling af drenge og piger samt fordeling over Sjælland.
Catherine Bjerre, Fund Raiser og Projekt Manager, fortalte om de mangemyndigheder der hjælper med at sikre at vores forskning foregår på en etisk og forskningsmæssig korrekt måde. Studier med mennesker, og i særdeleshed med børn – bliver meget nøje overvåget af både danske og internationale myndigheder. Alle vores forsøg bliver godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet, og bliver løbende kontrolleret af enheden for ”Good Clinical Practice” (GCP).
Vores Seniorforsker Klaus Bønnelykke fortalte om D-vitamin. Der er meget der tyder på, at høje niveauer af D-vitamin kan være gavnligt mod småbarnsastma, men før formodninger kan gøres til anbefalinger, er det nødvendigt at påvise sammenhængen ved blindede lodtrækningsforsøg sådan som vi gør i ABC-projektet.
Louise Pedersen, læge og ph.d. studerende, undersøger hvordan fedtsyrer i fiskeolie kan påvirke vores immunsystem. De fedtsyrer der er i fiskeolie, erbyggeklodser til et afbalanceret immunsystem, mens et immunsystem der mangler netop de byggeklodser måske bliver mere hidsigt. Den ubalance kan føre til astma og beslægtede sygdomme (allergi og eksem.) Louise undersøger også hvordan fiskeolie påvirker børns vækst i form af BMI og højde, og hvordan fiskeolie ”byggeklodserne” indgår i de hormoner der sætter fødslen i gang.
Elín Bjarnadóttir, læge og ph.d. studerende, kigger på fiskeolies effekt på børns neurologiske udvikling, ved hjælp af registrering af milepæle, sprogtest og vurdering af børnenes kognitive funktion (tanke-processer). Hendes studie omhandler ikke astma, men gør brug af den enestående ressource det er at have 700 familier der er blevet randomiseret til fiskeolie eller placebo.
Anne Louise Bischoff, læge og ph.d. studerende, fortalte om H1N1 influenza vaccine studiet: der er vaccineret i alt 149 gravide og 150 ikke-gravide kvinder i ABC-kohorten. Vi har målt niveauet af antistoffer i mødrenes blod før og efter vaccinationen, og de foreløbige resultater viser at vaccinen virker ens på gravide og ikke-gravide mht udviklingen af antistoffer.
Eskil Kreiner-Møller, læge og ph.d. studerende, undersøger astmas genetik i vores kohorte. I samarbejde med genetikere leder han efter gener der styrer udviklingen af astma.
Susanne Schjørring er forsker i mikrobiologi og bioteknologi på Statens Serum Institut. Hun forklarede hvad hun gør, når hun modtager vores bakterieprøver fra fæces, vaginalpodninger og sug. Prøverne udstryges på et væld af forskellige typer medier (petriskåle) for at identificere og registrere alle bakterietyper, der måtte være til stede.
Nilo Følsgaard, læge og ph.d. studerede, fortalte om de foreløbige fund fra undersøgelsen af næsefilter papir, som vi lægger i næseborene på de 4 uger gamle babyer et par minutter for at opsuge lidt sekret fra næsen. Celler i næse sekretet kan vise aktiviteten af immunforsvaret i de øvre luftveje. Det viser sig, at der er forskelle hos børn afhængig af hvilke bakterier de har i næsen, men også afhængig af, om de har søskende eller ej, og om de har mødre med astma eller allergi. Håbet er, at man kan udvikle en følsom teknik, hvor man tidligt vil kunne identificere patienter, der har høj risiko for at udvikle astma.
Anne Louise Bischoff forklarede hvorledes udåndingsluft kan indeholde affaldsstoffer fra forskellige immunforsvarsceller. Dette gør os i stand til, statistisk set, at adskille raske børn og børn med astmatisk bronkitis. Teknikken er endnu ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne give Jer et svar på Jeres egne børns prøver, men håbet er, at den håndholdte elektroniske næse i fremtiden vil blive et redskab læger kan bruge både til at diagnosticere børn og til at sige noget om hvilken undergruppe af astma de har, og dermed hvilken type medicin de vil have mest gavn af.
Anna Hammerich Thysen er ph.d. studerende ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Anna arbejder med fordelingen af immunforsvarsceller i 18 mdr.s blodprøverne, og hun forklarede, hvordan hun påvirker cellerne med signalstoffer og så identificerer dem ud fra, hvordan og hvor hurtigt de reagerer på signalerne. På den måde håber hun at finde mekanismer i immunforsvaret som er anderledes hos børn, der senere udvikler astma, eksem eller allergi.
Klinikpersonalet fra Gentofte præsenterede sig. Vi har nu fire forskningsassistenter i Gentofte, Kirsten Mathiesen, Lotte Klansø, Lena Vind og Jane Pedersen, og to i Næstved, Helle Wellemberg og Dorthe Olsen. Forskningsassistenterne kører alle besøgene og sørger for at tage godt imod Jer og svare på Jeres spørgsmål, samt at alle data bliver samlet ind på en ensartet og professionel måde. Vores projektkoordinator, Connie Albinski, holder styr på alle besøgene, og er den I ringer til, når I skal have fat i os.
Klaus Bønnelykke bragte os tilbage til årsagen til at vi forsker i børneastma: vi ved i dag for lidt om astma. Der er mange forskellige typer af astma, men vi kan ikke sikkert skelne mellem dem, og der er ingen enighed om hvad man skal kalde dem. Selv har vi nogle arbejdsdefinitioner vi bruger:
- Generende lungesymptomer, med effekt af astmabehandling (den blå spray.)
- Astmatisk Bronkitis. Ved gentagne generende luftvejssymptomer prøver vi et 3 mdrs forsøg med forebyggende astmabehandling (brun spray) som hjælper på nogle børn.
- Småbørns astma. Ved gentagne generende luftvejssymptomer hvor der har vist sig at være effekt af forebyggende astma behandling kalder vi det småbørnsastma.
Vi mener at det bedste mål for astma er hyppigheden af generende lunge-symptomer, sådan som I registrerer det i dagbogen. På grund af den usikre diagnose er den første behandling med astma-medicin hos små børn altid et behandlings-forsøg. Vurderingen af om der er effekt af behandlingen er vigtig. Dette er ikke fordi jeres barn indgår i projektet men er den behandlingsmetode vi anbefaler alle læger at følge. Det er oftest infektioner og meget sjældent allergi der er årsag til astma i de første leveår.
En af vores mest spændende aktuelle undersøgelser, nemlig omantibiotisk behandling kan mildne astmaepisoder selv om der ikke er lungebetændelse, blev præsenteret af læge og ph.d. studerende Jakob Stokholm. Man har mulighed for at indgå i forsøget hvis man har diagnosen ”astmatisk bronkitis” eller ”småbarnsastma”, er i fast brun medicinbehandling og har en astmatisk episode der har varet 3 dage. Vi bruger et velkendt antibiotikum der tages én gang daglig og smager godt, og som hyppigt bruges til børn – det nye er, at det måske også kan bruges mod astma. Børn der almindeligvis ville få antibiotika indgår ikke i forsøget – de får bare antibiotika. Børn der ikke ville få antibiotika men kun astma medicin, får den same astma behandling som de ellers ville – men derudover også forsøgsmedicin der enten kan være antibiotika eller placebo.
To ph.d. studerende, Astrid Sevelsted der er statistiker, og Charlotte Giwercman, der er læge, viste hvor svært det kan være at lave entydige anbefalinger. Astrid har opdaget, at der er øget risiko for at udvikle astma, hvis man har en større fødselsvægt og stejlere vækstkurve – altså noget, vi normalt anser for at være godt. Charlotte har fundet, at længere amning øgede risikoen for børneeksem, men nedsatte risikoen for generende lungesymptomer.
Ligesom Jakob opfordrede til at I besøger os med astmaepisoder for at være med i antibiotikaforsøget der måske kan forbedre astma behandling, opfordrede Charlotte til, at I besøger os når børnene har røde pletter.
Tak for en dejlig aften med masser af gode spørgsmål, og tak igen for Jeres uundværlige indsats!
24. februar, 2011
Hans Bisgaard
